Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/559

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

546 NoR1)1.AN1)s AM’I’. Vestre del af halvøen mellem Tjongsfjorden og Skar-sfjorden er, i modsætning til den østre, forholdsvis lavlændt- og smaa- kuperet med lange, smale aasrygge med større myrstrækninger imellem. Ryggens længderetning er fra øst til vest. De er som regel mosgroede eller græsbevoksede med en del løvskog, eller blandet løvskog og furuskog langs fjeldfoden. Det høieste fjeld er Mefleld, 4l5 m., paa grændsen af Melø herred. Midt paa halvøen ligger Steintuen, 206 m., og vest for gaarden rZEsvik .Æsvikhatten, 195 m. I vestre del op for Sleipnes markedsplads ligger Storgjedden, en liden, noksaa udpræget top, 126 m. høi. ‘ Disse fjelde bestaar af skifer og kalksten. Marmor forekom- mer saaledes i store mængder langs Tjongsfjorden, særlig om Kil- aasen og ved Segelj’or. Her er marmoren ren og hvid. Ogsaa langs Seineslandet i Skarsfjorden findes marmor. Botner er der mange steder, saaledes om Memorvatn, om Reppavatn og flere steder. Halvøen mellem Tjongsfjord og Skarsfjord har mange smaa- dale, mest med længderetning øst til vest. De fleste er trange og som regel myrlændte. Øerne ligger oftest gruppevis, skilte ved mindre fjerde eller aabne havstykker; de fleste øer er berglændte og forrevne og bliver lavere, jo længere de ligger tilbavs. Næsten alle øer mangler skog. De større øer i Rødø herred er: Rødøen, Gjerøen, Renga, Rangsundøen, Hestmandøen, Nesøen, alle omgivne af mindre øer. Øgrupper i Rødø herred er: Svinvær og Oter-vær nord for Rødø, Haarvær, Grindvær vest for Rødø, Gjerøvær vest for Gjerøen, Selsøvær nord for Hestmandø, R‘isevær, Besvær, ()tervær, Blekvær, No-rdnesø-Lyngvær øst til nord og vestnordvest for Nesøen. Læn- gere nord og mere tilhavs ligger Valv(er, Kjølsøvær, Indre og Ytre Myken. Østligst af de større øer ligger Renga, skilt fra fastlandet ved Værangfjorden og Melfjorden. Det er en langstrakt ø med længderetning fra nord til syd; den er 5.8 km. lang, l.5 km. bred og 5.9 km.2 stor. Den er smal i nordre ende, som benævnes Nord- skaffet. Øen er bjergfuld, men ikke bøi; mindre myrstruper er der i dalene. Det høieste fjeld er Rengjjeld, l86 m., i øens nordre l1alvdel, det falder meget steilt af mod sydøst Det er næsten nøgent. I søndre halvdel af øen Renga ligger Nonsfleldet, 123 m., delt ved en mindre forsænkning. Sydligst paa øen Renga er fjeldet forrevet. Paa øens vestside ligger gaarden Ytre Ringen, paa østsiden Indre Ringen. Øst for Renga ligger 1S’laatøen, Vær-