TR)ENEN HERRED. ð29 ligst og en skilt fra Gompen ved en dyb kløft. Disse toppe fra Trænstaven til Gjia ligger i den nævnte orden fra nord til syd paa Sanna. De er alle bestigelige, Maatinden dog kun vanskelig; dens øverste spidse eg er brat, saa adkomsten til toppen er vanskelig. Mellem Breitinden og- død-atindm gaar en skarp, for- reven eg. Gompen, der er let bestigelig, er rund og græsbe- vokset. Fra samtlige toppe har man vakker 11dsigt over Helgelands- kysten med dens forskjellige fjeldformer og sin mærkelige skjær- gaard. Lige under og omkring ligger Trænen, Dørvær og Selvær med hundreder af øer, holmer og skjær og sine underlige fjelde. Andre toppe er Hikelen, 99 m. Fra øens flade fjeldryg rager selve toppen op som en oventil skraat afskaaret stamme. Fra nordsiden er den bestige1ig, men mod sydsiden er der steilt ned mod det trange sund, som kaldes Helvede. Den høieste top paa Husøen er Rauberget, 45 m., paa øens vestside. Paa Husøens sydøstre side ligger én eiendommelig-t, kasseformet fjeld, Fallen. Lave, men eiendommelige ved sin form er Dørværtinderne paa Dørvær. Paa Buøen ligger Breitinden, Smaltinden, Sm(1atinderne med flere. Den høieste og sydligste, Breitinden, l26 m., er en kegledannet, vakker top. Paa sydsiden falder den steilt ned mod et trangt sund, som ogsaa kaldes Helvede. Lige nord for staar den ubestigelige Smaltind, l03 m. Nordøst for denne ligger ‘Smaatinderne. Længere nord paa øen Ørkja i Dørvær er der 3 toppe: Østert&inden, Midttinden og Vestertinden, samtlige let bestigelige og skilte ved dybe gjel. De to sidste har en sjelden regelmæssig kegleform. Dørværet er en øgruppe bestaaende af golde fjeldøer med mærkelige former, som øen Skarven, den nordre ø, der er eiendommelig, trist og gold. Flere steder, og navnlig ved foden af fjeldene paa Saxma i Trænen, er der storstenet ur. Mægtige nedfaldne klippeblokke er Kraakstenen paa Sanna lige nord for Kirkfjeldet. Trænen herreds øer, holmer og skjær er ofte høie i forhold til sin størrelse. De større af dem er som regel græsbevoksede, medens fjeldet paa de mindre som oftest ligger i dagen. Egentlige dale er der ikke i Trænen herred, kun e1 og kløfter. . Geologi. Trænen bestaar af granit i bænke. I det høieste af skaret mellem Ti-ænstaven og Breitind er der en vældig strand- vold af store -runde stene, 24 m. o. h. “ De mange huler paa Trænen er omtalt før (bind I, pag. 207). Paa østsiden af Buøen, i Klokkerviken, ligger en stor sten, 34 - Nordlands amt III.
