Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/515

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

502 NORDLANDS AMT. Øverst paa fjeldet er der en række mindre toppe, delvis dækket med løs sten, men ellers lyngbevoksede eller mosklædte. Paa nordsiden, sydsiden og østsiden er der ur. Den lavere fjeld- strækning nord for Stigen er steil mod øst. Den sydligste del af øen Stigen har aaser og koller med myrstruper imellem. Her er nogle gaarde og pladse. I den nordre del ligger to gaarde Sundef samt endel pladse. I 19OO havde øen Stigen 20 huse med 132 beboere. Lurøen skilles fra Stigen ved Lurøsundet, der paa det sma- leste er 200 m. bredt; øen er 6.2 km. lang fra nord til syd og 3.6 km. bred, den har en meget indskaaret kyst. Arealet er 14.5O km.9 Paa Lurøen ligger Lurøj)eldet, 689 m. høit. Skraaningerne mod øst, vest og tildels mod nord er steile. Toppen af Lurø er efter von BuCh en smal ryg mellem to afgrunde. Sneen danner et fremspringende tag over dybet mod øst; kun meget forsigtig kan man nærme sig randen og se, hvorledes klippen pludselig falder steilt og lodret ned. Det synes at være en voldsom høide. Barometret angiver den til 2054 fod over gaarden.’ Det er meget faa fjelde, som sætter saa hurtig i høiden. Nord for selve Lurøfjeldet ligger en udpræget, men lavere top, Lille Lurøen, 402 m., styrtbrat mod nord, men bestigelig fra øst og vest. Den nordligste del af Lurøen er ikke høi, men over- fladen er ujevn. Lurøens sydvestre del er temmelig lav, med mange smaa, runde toppe eller langstrakte rygge og knauser. Mellem forhøiningeme er som regel langstrakte, flade strimler af myrlændt mark. Det dyrkede strøg omkring Lurøgaarden er størst. Her ligger Lurø kirke og nogle gaarde samt flere pladse. Lurøen havde i 1900 24 beboede huse med 148 beboere. Onøen, 7.7 km.2, syd for Lurøen, er skilt fra denne ved et 1OO til 200 m. bredt, grundt sund. Den har mod nord og vest en tunget kystlinje. Den østre del af øen er lav og tildels myr- lændt, paa sine steder som en bølgeformet slette med en eller anden knat; noget sydligere er en række, tildels skarpe knauser, af hvilke -S’kutan, 72 m. høi, er græsklædt eller kratbevokset. Mel- lem ryggene er myrstruper. Den midtre og vestre del af 0nøen optages af det ca. 179 m. høie Andjjeld. Fjeldet har revner og kløfter med steile sider; nordskraaningen er jevnere, men har smaatoppex og knauser. Den nordvestre del af øen er lav. Fra Ytre 0nøgaarden til Segelneset er en flad eller svagt bakket sandmo; i den vestligste del er tuet mark. Nordlig paa øen ligger 5 gaarde, deriblandt Lurø præstegaard, og endel pladse. Paa sydvestsiden ligger gaarden Stoksviken ved en længere vik af samme navn. I 1900 havde 0nøen 15 beboede huse med 124 indvaanere.