Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/488

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

no HEBHEn. 475 søgt med det. Her er endel brugbar torv, men tilgangen paa brændsel er let, saa torvmyrerne bliver ikke benyttede Jagten skaffer i Mo herred adskillig biindtægt. Af ræv fanges eller skydes aarligaars endel, og nogle jerv. Der er endel bjørn i Mo. Ulven er næsten forsvunden. Der er foruden ræv og jerv imaar, røskat, melrakke, kobbe i fjor- den og endel oter. Nogle elge holder til i Dunder1andsdalen. “ I Mo drives adskillig rypejagt. Flere tusen ryper afhændes paa Mo. Desuden fanges og skydes endel tiur og aarfugl. Mange steder i Mo herred er rypen talrig i fjeldene og da- 1ene; gode rypetrakter er strøget om Kalvetn og fjeldene øst for Virvasdalen og flere steder. Der er ikke saa faa storfugl i den øvre del af Dunderlands- dalen, og man tager det ikke saa nøie med fredningstiden langt oppe i dalene. Der fanges lidt jerpe; jerper fældes i Sverige og kommer fra Vilhelmina og Sorsele hid i marts og april. Fiskeri. Somme aar kommer sildestimer ind til Mo, og de fanges da med not og garn. Saaledes er der fisket sild ved Hes;jeholmen. . Der fiskes ifjorden lidt torsk, sei, hyse, kveite, adskillig flyndre og laks. Der fiskes leilighedsvis og ikke nok til eget forbrug. Hjemmefisket er saaledes ikke af stor betydning Det dri- ves med færinger og trerumsbaade, og der benyttes garn og liner som redskaber. En stor del af befolkningen deltager i Lofotfisket. I HeltZens tid, omkring 1830, reiste fra Ranen, fra Mo og Hemnes, 9OO mand paa Lofotfisket. Mo herred er rigt paa fattig jern malm, og især er feltet i Dunderlandsdalen udstrakt. Jernmalmen i Dunderlandsdalen og ved Langvatn (Fuglvik) er jernglimmerskifer med magnetjernsten, kvarts, epidot og kalk- spat med lidt apatit. Malmen optræder sammen med mægtige kalk1ag. l Dunderlandsdalen og ved Langvatn forekommer glimmer- skifer, lerglimmerskifer, kalkholdig glimmerskifer, lidt hornblende- skifer, gneis o.s.v. og meget mægtige ka1klag, undertiden med hvid dolomitmarmor, og endelig mægtige lag af jernglimmerskifer. Disse lag af jernglimmerskifer har en meget stor udstræk- ning i felt og ofte stor mægtighed, men malmen er forholdsvis