472 NoR1)1.AN1)s AnT. granen som hersker, og den rykker stadig nærmere, idet smaa grupper af gran sprætter op under birk og furu. Granen kvæler de andre unge træer i sit .tætte bartag, saa furu og birk ligger under. Granen bliver eneraadende paa de gamle furumarker og høiere op i de lyse birkelier. Granen seirer i sin kamp i Nord- ranen; den er forholdsvis ny indvandret og er endnu paa van- dring og har endnu ikke naaet grændsen for sin udbredelse. Her gaar skoggrændsen ikke tilbage i fjeldet, den gaar snarere op, og den skifter karakter, idet granen fortrænger furuen og nu del- vis birken. Grantørken kjendes ikke her. Granen er her mere haardfør og livskraftig. Af den gamle furuskog, der en gang dækkede alle Ranens dale, er nu kun levninger tilbage øverst op under fjeldet Og den svinder for hvert aar. Skogbrand og fin- nernes renhjorder og musen har ødelagt gjenvæksten. Det heder, at i uaarene 1810-18l2 fik skogen en slem medfart, fordi be- folkningen lige ud fra øerne søgte hidop «saa tæt som Iemæn», fældte hele furumoer, lod tømmeret ligge, men afskallede barken for at blande den med mel i brødet. Det siges, at granen øverst i Dunde1-land er yngre end gaardenes bebyggelse. I de aller ældste bygninger er der endnu furutømmer. Der er gran i den nedre del af bygden, furu øverst i Dun- derlandsdalen og lidti de nedre dale. Der vokser or, asp, hæg, rogn, seIje og ener. Ligeledes er der alm ved Langvatn og der har været ikke saa lidet alm i ældre tid. 4 gaarde heder Almli. Skogen maa siges at være væksterlig til at ligge saa langt mod nord. Mo herred er et af de bedre skogherreder. Naaleskogen gaar enkelte steder op til ca. 40O m. o. h., birken til 600 a 7OO m. o. h., men høiest op er den liden. “ De bedste skoge er i Dunderlandsdalen, i strøget om Tueraaens nedre løb, Brennaa.s-en-, Bjørnaasen, 2Wøllien, om Pluras nedre løb og om Lom-gvasaaga. Langs Dalselven er skogen mindre god, især paa elvens nord- side. Om Andjiskvatn er noksaa god skog. Naaleskoge11 om Mo- gaa-rdene er ikke synderlig kra-ftig; træerne er tildels smaa. Birkeskogen er tæt i ])underlandsdalens øvre del, i Virvas- dalens nedre parti, i Randalen, nedre del af Bjellaadalen og Tesp- (lalen. Om Langvatn er blandet birkeskog og naaleskog. Birkeskogen strækker sig langs Glaamaaga helt til svingen ved Tveraagas tilløb. I Østerdalen er der birkeskog helt til Østerdalsisen; men kun i strøget om gaarden Glaamdalen er træerne saa store, at de kan bruges til bygningsmateriale og emningsved. Der er flere sagbrug, og planker og bord sælges udenbygds. Ved sælges.
