Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/484

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

M0 I-1ERRED. 47l Husdyrhold samt fjærkræ i Mo herred. 19oo. 1890. Heste . . 372 367 Storfæ . . 2 422 2 840 Faar . . l 694 4 2lO Gjeter . . 187 333 Svin . . 74 39 Rensdyr . . 26O l O31 Høns . . . . 1 727 1 O6l Ænder ....... 2 2 Gjæs ....... 4 Kvæget er stedegent, og det er gode kjør; der er lidt blan- ding med svenske kjør. Nu er der forbud mod indførsel fra Sverige. De svenske kjør er fjeldkjør og ikke store. l-Iestene er nordlandsheste, som ligner fjordheste. Ved an- læggene i Storforshei er fremmede heste fra Trondhjem. Hestene er smaa, raske og stærke Der indførtes fra Sverige langbenede og langhalsede heste, men de passede ikke De blandede-s, men det var et misgreb. De tog sig vistnok bedre frem i dyb sne; i andet og tredje led bliver de halvt vanskabninger. Der er daarlige sauer, som kun undtagelsesvis er blandet; de er smaa, har grov uld og lidet kjød. Gjeterne er bra. Der holdes som regel en gris paa gaarden i den nedre bygd. Griserne faaes fra Trondhjem; der er flere racer og ingen er gammel race. Øst for Virvaselven, nord for Dunderlandsdalen, i Storm- dalen og Blakkaadalen beiter om sommeren en hel del ren, væ- sentlig tilhørende svenske flytfinner. Flytfinnerne med sine renhjorder paa Saltfjeldets vestre del vestenfor Tespa har nogen betydning for Dunderlandsdalens økonomi. Alle her beitende flytfinner, som er svenske, staar eller stod i forbindelse med bønderne i Dunderlandsdalen, for hvem de havde ren til røgt, og med hvem de havde en livlig tuskhandel- forbindelse Saltffeldet er en fællesbetegnelse for de fjelde, som begrænd- ses af Dunderlandsdalen i syd og Stormdalen i syd og vest, og som strækker sig op mod Saltdalen. Melkeproduktionen er i den senere tid lidt øget. Salg af melk har nogen betydning, ligesaa Salg af husdyr. Salg af kjed og flesk er af stor betydning for herredet. Noget smør sælges. Skog. De skogdannende træer er gran, furu og birk. Granen er nu det herskende træ i Mo herred. Tidligere har svær furuskog dækket mo og lier; den er nu borte. l Nu er det