. no HEHBEn. 455 Længere nord paa grændsen af Sverige ligger Tromberget (Gobdesbakte), 1187 m. høit; det er en østgaaende ryg, der sætter tversover grændsen. Fjeldet falder af nordover mod Ran- dalselvens øvre løb. Nord for Randalselven ligger paa grændsen det svagt stigende Gargadasoaivve, 1064 m. høit, mest dækket af ur. Omtrent 6 km. længere nord paa grændsen af Salten og i rigsgrændsen naar Nasaj)eldet en høide af 1214 m. Fjeldets skraaninger mod syd er ikke steile. Øst for rigsgrændsen ligger Nasa sølvgruber. I vinkelen mellem Randalselven og Virvaselven ligger And- -fleldet med styrtbrat fald mod øst, med trigonometrisk varde, 1204 m. o. h. Der er løvkrat mod Virvaselven; i høiden er fjeldet nøgent eller dækket af ur. Lille AndJ)“eld, omtrent 6 km. søndenfor, er 968 m. høit. Randalen kommer ind fra Sverige mellem Tromberget i syd og Gargadasoaivve i nord, gaar nordvestlig til gaarden Randals- volden, 12 km. lang. Den er i den øvre del aaben, men snevrer sig senere sammen, saa elven optager hele dalbunden. I den nedre del af dalen er der endel birkeskog. Dalen er uden be- bygning ovenfor Randalsvolden Strækningen paa nordsiden af Dunderlandsdalen, i vest begrændset af Blakkaaga og Langvasaaga har høie og vilde fjelde. Dunderlandsdalen med Ranenelven be- grændser strækningen i syd, og den er gjennemsat af flere store dale, som Stormdalsaagas, Tespas, Bjellaagas og Gubbeltaagas. Indtil en høide af omtrent 650 m. er fjeldsiderne som regel græsbevoksede; i høiden er oftest ur. Paa strækningen øst for Bjellaaga, i syd begrændset af Ranenelven og Randalselven, i øst af Gubbeltaaga og Salten grændse, er der mægtige fjelde, men uden udprægede toppe. Lange Ranenelven ligger nogle gaarde; ved Randalselven ligger Randalsvolden gaard, ellers er strøget ubeboet. Sydvestlig i denne strælining ligger RaujÌjeldet, tildels formet som en ryg, med en største høide af 1209 m. o. h. De nedre steile skraaninger mod Ranenelven og Bjellaaga er bevokset med løvskog. Raufjeldet skraaner nordøst mod Raufleldelvens aabne dal, og paa nordøstsiden af dette ligger Bolna, et vidt fjeld med flere store botner og 1506 m. høit. Nordøst for det høieste punkt er en isbræ. Paa nordsiden af Bolna ligger Kvitsteinelvens aabne dal og herfra hæver fjeldel sig atter i Fetterbak, 1386 m. høit. Øst for Søndre Bjellaavatn stiger landet op mod den aabne dal .]uovvavagge, i hvilken der ligger svære klippeblokke.
