448 NORDLANDS AMT. Pashøiden mellem Lønselven og Gubbeltaaen er 686 m. ved det sted, som kaldes «Stødi». Regnes Dunderlandsdalføret fra dette punkt, er længden til Ranenfjord 85 km.; fra Ne“set til Ranenfjord er 67.5 km., regnet efter elven. Fra Stødi til Gubbeltaaens sammenIøb med Randalselven gaar dalen sydsydvestlig, og den er noksaa aaben. Fjeldsiderne er høie, men ikke meget steile. Dalen har terrasser paa Guh- beltaaens østside og eiendommelige grusophobninger i dalbunden, hvilke især langs Lønselven antager former, der minder om for- skansninger. Løvskog begynder allerede 5 km. ovenfor øverste gaard, Randalsvo1den ..Wv Nedenfor Randalsvolden bliver dalen snever til henimod gaarden Neset, hvor Virvaselvens dal støder til, udvider sig saa og er forholdsvis aaben til Vestre Bjellaaneset gaard. Hoved- retningen er indtil sammenløbet med Bjellaaga nordvestlig i en længde af 11 km.; fra Bjellaaga til Vestre Bjellaaneset er ret- ningen vestlig i en længde af 5 km. Dalsiderne har løvskog og naaleskog. Ved Vestre Bjellaaneset gjør dalen en skarp bøining mod sydvest og fortsætter i denne retning til sammenløbet med Grøn- fjeldaaga nær Nævernes kapel. Dal1-anden ligger her flere ste- der 1200 til 1300 m. over dalbunden. Selve dalbunden er paa dette strøg trang og optages for størstedelen af Ranene1ven. Kun enkelte steder udvider den sig noget.- V Fra sammenløbet med Grønfjeldaaga indtil Storforsheien er hovedretningen atter nordvestlig. Ved Storforsheien bøier dalen mod vest 5 km., gjør saa en stærk krumning .mod syd; senere gaar dalen mod sydvest, med flere mindre bøininger, indtil øst for gaarden Storhagen; herfra gaar den vestlig til Selfors, hvor- fra elven strømmer nordlig og nordvestlig ud i Ranenfjord. Dal- bunden er her for det meste trang, med en større udvidelse ved Langvasvaagas udløb i Ranenelven, omkring Skonsenggaardene paa elvens østside og Rosvoldgaardene paa vestsiden. Dunder- landsda1en er bevokset med birkeskog og granskog samt lidt furu. Langs elven er der flere steder udfylduinger af sand og aur. Dunder1andsdalen er godt bebygget fra Dunderlandsgaardene og nedover. Længere op er bebygningen mere spredt, undtagen om Bjellaaneset, hvor der er flere gaarde. Øverst i dalføret lig- ger RandaL9volden, en liden fjeldgaard, hvor der er vaaningshus og et hus med kammer og stue. Bygdevei fører fra gaarden I’tteren ved Ranens bund paa nordsiden af Ranenelven op gjennem dalen til nord for Messing-
