386 NORDLANDS AMT. vasdragene er der tildels myrlændt. Her er endel naaleskog. Lavt nede og især mod Ranenfjord er der nogen bebygning. Øst og sydøst for Laavongsbugten ligger Durmaalsj)’eld, 51O m., ]ål6M, 635 m., Kvanjjeld, 657 m.; længer øst Rundjjeld, 65O m.. JVæbtuen, 64O m., .4ajjeld, Mastervikfleld og endelig Hestnes[jeld, 588 m., de tre sidstnævnte i grændsen mod Hemnes herred. Sydlig for Vasdalen og Bardalen ligger Vasdalsfleld, 673 m., og Sletjjeld, 51O m., længer mod nordøst Breimojjeld. Bardalen og Vikadalen eller Vasdalen mødes, idet Vikadalen gaar op med retning mod øst, Bardalen med retning mod syd- vest. Dalbunden er tildels myrlændt; paa de lavere dalsider er løvskog ogr1øvkrat, paa den søndre side af dalen er lidt naale- skog. Dalbundens høieste punkt ligger 28 m. o. h. Kvankløvdalen gaar øst for Bar(lal som en dyb kløft ind i Hemnes herred indtil en høide af ca. 4O0 m.; saa sænker den sig og gaar fremdeles østlig som en trang kløft ned til Os- vaagen i Hemnes herred. En fodsti fører fra Bardal kapel gjen- nem dalen til 0svaag i Hemnes herred. Nonsvasdalen er en trang dal, som fra Nonsvatn sænker sig nordøstlig ned til foden af Breimofje1d og Aafjeld, bøier saa mod nordvest og forener sig med Bardalen. Dalen er nederst mod Bardalen bebygget, har græs og løvskog samt noget naaleskog paa Breimofjeldets vestre skraaning I)albunden gjennemstrøm- mes af Nonsvaselven, som, efterat den har bøiet mod nordvest, kaldes Bakkeelv. Landet mellem Ranenfjord, Bardalen og Vas- dalen har stei1 skraaning mod Ranenfjord. Her naar Neppelen 67O m. o. h.; mod Ranen er dette fjeld steilt og utilgjængeligt. I de nederste, mere tilgjængelige dele af fjeldet langs Ranenfjord er lidt løvskog og krat. Paa den anden side langs Vasdalen og Bardalen er der paa de lavere dalsider noget naaleskog; kun ved gaarden Pepe9îjorden er der nogen bebygning, 1 gaard og 2 p1adse. Nordøst for Neppelen ligger Veten, 490 m. Fra Veten kan der sees vidt. En stenhytte paa toppen staar igjen fra den tid, da der tændtes varder her. . Landet mellem Ranenfjord og Sjona er høitland med læugderetning fra vestsydvest til østnordøst; det er begrændset ved det lave eid mellem Sjona og Utskarpen. Fjeldet gaar oftest steilt ned mod Ranenfjord, tildels lige ned til fjorden; “blot syd for Hammerøjjeld og Kjølen er der bebygning, og her og nord for Nordviken er der noget løvskog og krat lavt nede. Langs Lillesjona til Fransviken er der et forland, som er noksaa tæt bebygget; her er ogsaa noget løvskog. Mod Sjona gaar fjeldet steilt ned, tildels lige ned i fjorden; først i den østre del henimod Sørfjorden er der nogen bebygning.
