Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/385

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

372 NORDLANDS Am“. Paa de fleste gaarde i Dennes herred dyrkes der noget byg og lidt havre. Kornet er almindelig ikke udsat for frost. Poteter dyrkes paa hver gaard og plads i Dennes herred og giver udbytte til hushehov. Den lave temperatur kan i juli og august skade poteterne. Velbrugte gaarde er Dennes og Husby og en af Gleingaardene. Der saaes endnu havre til korn, medens i de nordenfor lig- gende herreder havren aftager og forsvinder som vigtigt sædekorn. Af nyland eri senere tid noget opbrudt, og der afgreftes og dræneres noget mere. Havedyrkning er ringe. Paa Dennes gaard er en vakker have. Paa Husby er ogsaa haveanlæg. Ved flere gaarde i Dennes hei-red er der en liden kjøkken- have med enkelte Zirplanter. Der er større strækninger skikkede til dyrkning, saaledes paa Tomma est for Husbygrænden, ved Tommeide, strækningen sydvest for Eidebælgene og opover til Finvikdalen. Paa Lekta er endel dyrkbart land omkring gaarden Hov og nordøst for gaarden Sandaaker. P Paa Denne er der paa den del af een, der ti1herer Dennes herred, store streg, der kan dyrkes. Myrerne langs Store Gleinsvatns sydestre side vilde vistnok kunne blive eng, ligesaa myrer i eens indre og i den vestre del. I Aasvær er der paa flere af eerne noget dyrkbart land. Herredsstyrelsen har i 1893 angivet“værdien af 1 maal jord til 4O kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 25 kr. ‘ - u I 1907 angiver herredsstyrelsen værdieu af l maal jord igjennemsnit at være 5O kr., og at opdyrke I maal an- tages at koste fra 30 til 6O kr. efter jordens beskaffen- hed. Man antager, at der findes mindst 3000 maal uopdyrket, men dyrkbar jord inden herredet; deraf eier Staten intet. Denne jord, som er myrjord, benyttes til havnegang og endel til torv- tag. Mosemyrer antages at udgjøre 1Zå. Hj‘emmehavnegangene er noksaa gode. Paa Denna er rige1igt beite paa myrerne. Paa Tomma er ogsaa gode beiter. I Aas- vær er der god havn paa flere eer. Mange holmer bortleies her til beite for smaafæ. Husdyrhold samt fjærkræ i Dennes herred: 19oo. 1890 Heste . . . 72 86 Storfæ . . 681 7 5 l Faar . . 795 1475