Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/383

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

370 NoB1)I.AN1)s Amt Ved Husby paa Tomma kan ankres i bugten lige ud for sjø- husene, 19 til 20 m. og sandbund. Havnen er aaben for sydøstlig til sydvestlig vind. Ca. l.2 km. syd for Husby skjærer øst om Trælneset Alsøvaagen ind ca. 3.5 km. i Tomma. Kun den ytre del af Vaagen tilhører Dønnes herred. Bredderne er lave. I Alsø- Vaagen er god og rummelig havn. Der styres midt i indløbet; der er ca-. 150 m. mellem slaggrundene. I hele Vaagen er god holdebund. Dybden er ikke over 35 m. Mindre fartøier kan gaa helt op i vaagens bund. Havne paa Dønnas østside er: Vaagsvaagen; indløbet er lige nord for Gulstadhatten og er smalt og tildels urent paa sydsiden; her løber stærk strøm, der skifter med flod og fjære. I indløbet er mindste dybde 8 m.; man holder midt i sundet eller lidt nærmere under nordsiden. I Vaagsvaagen er forholdsvis jevn lerbund, i den nordre del 30 til 50 m. dybt, medens der syd for Vaagsøerne er indtil 62 m. dybt. Gleinsvaagen ved Glein gaar sydvestlig ind mellem Indre og Ytre Gleinsneset. Den benyttes meget som havn for fartøier, der hindres af modvind eller stille. Der ankres ret nord for bryg- gerne, lidt nærmere sydsiden end nordsiden. Dybden er 8 til 1O m. og lerbund. Fortøiningsringe findes, og da bunden er af- gaaende, bør landtaug benyttes. I Nordøvaagen, nordligst ved Dønna, er havn; man ankrer paa 11-19 m., god holdebund. Havnen er aaben for nordlige og nordvestlige vinde. Der er havn i bugten vestenfor Dennes gaard paa 15-19 m.s dybde. Paa Løkta er noksaa god havn i Sandaakervaagen. Dybden er 20 til 25 m., lerbund og sandbund. Ved Kobberdal er noksaa god havn for mindre fartøier nord for Bryggeskjæret. Pladsen er liden. Der er fortøiningsringe i fjeldet paa nordsiden. Større fartøier kan ankre vest for Bryggeskjæret i bugten mellem dette og Kobberdalskjæret, 40 til 45 m. dybt. S1‘“inviken er en ganske god og rummelig havn, 20 m. og lerbund. Paa vikens nordside ligger Galten med jernsøile og Steinsgrundene, to sammenhængende stenrev, som er synlige ved halvfalden sjø. Ca. 3O0 m. vestnordvest for jernsøilen paa Galten ligger Skaller: eller Breivikskallen, paa hvilken ved fjære kun er 31Z‘s m. vand. Gode ankerpladse er der ogsaa i Søndre og Nordre Hovsvaagen. I Søndre Hovsvaagen styres syd om Tarholmen og ankres i linje med dennes nordpynt paa 20 til 22 m. og lerbund. Der er fortøi- ningsringe paa Tarholmen og Trones(Øt. Ved indseiling til Nordre Hovsvaagen maa man ikke komme Hovsbroen for nær. Med far- tøier, der stikker mere end 3 m., bør man ikke gaa for langt O