Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/357

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

344 NORDLANDS AM’I’. fo1-, Hølen, er et af de bedste steder for sildefiske, og det hænder, at silden gaar op i vandet, hvor der gjentagne gange har været fisket sild baade med not og garn. Vasdraget fra Hølen er saa dybt, at det er farbart for alle slags baade. Paa Vandved er der en mængde smaa vande, efter sigende saa mange tjern og vande, som der er dage i aaret. Mange ‘af disse tørrer ud om sommeren. Paa Nordre Herø er 3 smaa vande, Store-atn er det største, 0.9 km. langt og indtil O.4 km. bredt. Fjorde i Herø er tidligere omtalt under afsnittet om havet og fjordene (bind I, pag. 324). Havne. I Ifiartøholmerne paa ledens ytterside er en liden havn med 2O m.s dybde. Der er havn i bugten ved gaarden .4akviken paa Dønnas syd- vestside; ved Sør-viken paa 13-15 m., ler- og sandbund; ved handelsstedet Nordviken paa 22-30 m. Ved Bjørns markedsplads paa sydøstsiden af Dønna er en rummelig og god havn paa 13-19 m.s dybde, ler- og sandbund. Man kan ogsaa ankre imellem Bjørnsøen og B-jørnsholmen paa 15-22 m.s dybde. I-Ierøsund løber i en længde af omtrent Ve mil i nordlig og sydlig retning mellem den ytre og indre seilled. Sundet befares saavel af fartøier som baade, men kun ved høivande kan de slippe igjennem paa grund af nogle banker. En af disse kaldes Silvalen og ligger i den søndre del af sundet. Længere nord deles sundet i 2 løb ved en holme, kaldet Hø1Lskjæret, men i et- hvert af løbene er en banke eller rev, der kun kan passeres ved høivande. Ca. 25 km. nordvest af Herø ligger en isoleret gruppe øer, holmer og skjær. De ytterste af disse er det før nævnte Sand- sZmdv(er, de indre Skibaatsvær. Sandsundværs holmer er alle lave; 4 af dem er bebygget, nemlig Valtangen, Inderlodden og Ytter- lod(len, som alle 3 er forbundne med hinanden ved lavvand, samt Ve-fsenholmen, som ligger straks nordenfor. Sundet mellem de 3 første øer danner havnen, hvor baadene har sin plads. Som fiskevær var Sandsundvær ukjendt lige ind i 1860- aarene, da storsilden satte under land. Denne gav foranlednin- gen til opførelse af salterier og rorboder paa holmerne, og dermed fik Stedet hævd som fiskevær. Ikke før var storsildfisket ophørt, før fiskere fra de omliggende steder benyttede bebyggelsen i Sand- sun(lvær til skreifisket om vinteren og til andet fiske den øvrige del af aaret. For fiskerierne har Stedet en udmærket beliggen- hed langt ude i havet og lige ved den bekjendte fiskegrund,