Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/341

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

328 NORDLANDS AMT. boede brug havde i StamneS herred i l9O0 21 brug en ma- trikulskyld indtil 0.2O mark, 14 brug fra 0.21 til O.50 mark, 21 brug fra O.51 til l.O0 mark, 112 brug fra 1.01 til 3.00 mark, 28 brug fra 3.01 til 5.00 mark, 6 brug fra 5.01 til 10.00 mark, 1brug fra l0.01 til 20.00 mark. Tilsammen 203 brug. Alle opgaver over udsæd og husdyrhold m. m. er fra opga- verne ved folketællingen i 1900. Præstegaarden Stamnes, gaards-nr. 37, brugs-nr. l, ligger paa Alstens nordvestodde og vest for kirken. Jordsmonnet bestaar for det meste af sand; enkelte strækninger er udyrket myr. Præstegaarden i Stamnes, af skyld 4.98 mark, har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882. Hoved- brugets indmark er opgivet til ca. 20 ha.; udmarken har en længde af 2.5 km., men ubetydelig bredde. Skogen her, som bestaar af birk og or, er ikke tilstrækkelig til gaardens behov. ’ Efter opgave fra sognepræsten af 1890 havde hovedbruget følgende besætning: 1 hest, 6 a 8 storfæ og 2 a 3 smaafæ, samt gjennemsnitlig avling: 35 tdr. poteter, 9O læs hø og 8 à lO læs grønfoder. 2 husmandspladse, med samlet indmark 2.5 ha., havde en besætning af 3 kjør og 4 à 6 smaafæ samt en gjennemsnitlig avling af ca. 16 læs hø. Udsæd i 1900: 6.25 bl. havre til grønfoder, l8 kg. græsfrø og l1.5 hl. poteter. 4] ar brugt til have, deraf 2 ar til kjøkken- havevækster; der var 4 frugttræer i præstegaardens have. Der var 3 arbeidskjærrer. 5 skyldmark og derover har følgende 7 eiendomme i Stamnes herred: Reines kunde maaske indeholde et elvenavn Reiina. Gaards- nr. 4l, brugs-nr. 1, af skyld 5.04 mark, opgivet med 3 husmands- pladse, men opgaver kun for 2 husmænd. For eieren og de 2 husmænd er opgivet: Udsæd i 1900: 2.5 hl. byg, 10l1l. havre og 5 hl. poteter. Husdyrhold: l hest, l0 storfæ, l4 faar og 7 høns. Der var 2 arbeidskjærrer. Reines, gaards-nr. 4l, brugs-nr. 2, af skyld 5.04 mark, har 2 husmandspladse; en anden brugsdel drives for sig. Efter 4 op- gaver var udsædeni 1900: 2 hl. byg, 8 hl. havre, 0.5 hl. erter og 16 hl. poteter. Husdyrhold: l hest, II storfæ, 15 faar og 16 høns. Der var 2 arbeidskjærrer. MeisXjor(len. Navnet tilhører egentlig den lange, smale fjord, ved hvis bund gaarden ligger. Første led er meiss, kurv, meis, kløvmeis eller bæremeis, og navnet maa være begruudet i, at man har fundet en lighed mellem fjordene eller dele af dem med en meis. Gaards-nr. 44, brugs-nr. 3 og 4, tilsammen af skyld 6.08 mark, har ingen huSmandspladse efter opgaven. Udsæd i