32O NORDLANDS AMT. 1066 m., begge paa grændsen mod Alstahaug. Om disse tinders navne, se under Alstahaug herred (bind III, pag. 295). Længere mod nordøst paa grændsen mod Tjøtta ligger toppen nord for Storv‘ikskaret, 828 m., Storklubben, 673 m., ogsaa paa grændsen af Tjøtta herred, og endelig Forneshaugen, 183 m. Øst for fjeldets nordre del gaar Hellesvikelven sydvestlig fra Hellesviken, og den del af heWrredet, der ligger øst for denne elv, er lav og myrlændt. Den vest for Botnfjorden med Botnelven liggende del af øen er optaget af to lave aasstrækninger, der ad- ski1les ved myrer langs Sandneselven og de betydelige Sandnes- og Husmomyrer, der fortsætter ind i Alstahaug herred. Den østre aasstrækning, Høiaasen med Klubben, naar op til 117 m. Paa den mod Botn faldende slake skraaning er der nogle mindre myrer; fjeldet er bevokset med kratskog. Strækningen vest for Sandneselven og Sandnes--Husmomyren er noget høiere. Saaledes er Klevaasens høieste top l84 m. og Movikaasen 158 m., paa grændsen mod Alstahaug Saavel øst- som vestover falder aaserne ganske slakt, og de er for det meste kratbevokset. Bebygningen ligger om Stamnes kirke, men nogle gaarde og- pladse er der ogsaa paa strandsiden sydover samt ved bunden af Botnfjorden og paa øens nordøstodde paa begge sider af Hel- lesviken. Ulvangsøen paa Meisfjordens nordside skilles kun ved et smalt sund fra fastlandet. Det er en 3 l(m. lang ø, som paa det bredeste kun er 0.4 km. og strækker sig fra nordøst til syd- vest; den er lav, lidt myrlændt og har nogle pladse paa den midtre og nordre del. Heri-edets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 114). Geologi. Det faste fjeld paa Alsten bestaar af granit og skifer med ka1kstene. Det lave land nordvest for Botn- fjorden omkring Stam11es kirke er saaledes skifer med mæg- tige lag af kalksten og marmor; paa sydøstsiden af Botnfjorden er der granit i det høie land, der fortsætter fra de Syv Søstre i nordøst til Fornes. Men atter paa den sydøstre side af Helles- viken omkring Jystadmyx-en er der skifer. Ligesaa er det lave land omkring Leirj7orden skifer med kalksten og marmor, og landet omkring 2lIei-syjorden og Ulvangjjorden har sin længderet- ning efter skifernes og kalkdragenes strøg; men alt det høie land omkring Toven er granit ligesom det høie land mellem Leirfjorden og Ranenfjord langs grændsen mod Nesne fra Li- hornet til Reinesfjeld. For-an Storvaln øst for Leirfjordens bund ligger en moræne; Vandets høide over havet er 56 m., og dybden angives at være- 9O favne i den østlige del.
