Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/312

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


ALSTAHAUG HERREn. 299 Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 68 ar, areal af have var 177 ar, hvoraf 27 ar anvendtes til kjøkkenhave- vækster. Der var 28 frugtt1§æer i herredet, 4 slaa- og meiemaskiner, l saamaskine, 1 firhjulet og 2-spændt arbeidsvogn, 2 firhjulede og 1-spændte arbeidsvogne og 130 tohjulede arbeidskjærrer. - Havklimaet er mindre gunstigt for agerbruget. Vaaren er ofte lang og kold, og sommeren er ofte taaget og kjølig. Jordsmonnet er imidlertid mange steder paa A1sten godt, og i de senere aar har befolkuingen lagt mere vinn paa jordbruget end tid1igere. De dyrkede strøg ligger fornemlig paa Alstens øststrand fra Rakneset og sydover og paa dens vestre del fra Alstahaug kirke og nordover samt i og vest for Grytaaens dalføre Paa de fleste af de større øer er mindre dyrkede strækninger, særlig paa Blomsøens nordre og midtre del, paa Bra-S-øen og paa Hus“vær. g Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal jord til 60--80 kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 30-50 kr. I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord til 30 a 4-O kr., og at opdyrke et maal antages at koste 20 å 35 kr. Der formodes et være mellem l000 og 15OO maal uopdyrket, men dyrkbar jord, dog kan det ikke nøiagtig opgives; den benyttes for en del til slaatteland, men mest til havnegang. Den uop- dyrkede jord bestaar væsentlig af myr, hvoraf det meste lader sig nyttiggjøre. Der er adskilligt land, som lader sig dyrke, særlig i streget fra Søvik og nordover, mest bestaaende af myr med underlag af sand. For frost er ingen del af Alstahaug særlig udsat. Af nyland er i femaaret 1896-19O0 meget opbrudt. Havedyrkning er indskrænket til de almindelige kjøkken- havevækster. Gaarden Skei siges at være den frugtbareste paa A1stenø; paa denne gaard kan den i Nordland sjeldne hyldebusk vokse, og der findes hasselnødder. Havnegangene i Alstahaug herred er ikke store, og i tørre sommere er de ikke gode. Det er kun nogle gaarde, som har gode havnegange. Smaaøer benyttes som havnegange, og de lider ofte af mangel paa vand, hvilket maa føres til storfæet. Man slaar paa de mange smaaholmer. Fjeldbeiter er der ikke. Som surrogater for hø benyttes tang og tare, fiskehoveder og fiskerygge.