Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/308

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

A1.sTAHAUG HEBBE1). 295 Kan-tetS navn. Navne paa Aleten. Stortinden, 1066 m., kaldes Botnkruna Ørntuen, 1008 m., kaldes Gryffoten sGrytfoten, 1038 m., kaldes Skjæringen Tvillingerne, 962 og 975 m., kaldes Tvillin-gerne Kvastinden, 1008 m., kaldes Kvastind Breitind, 902 m., kaldes 1S’tortind Botnkruna ligger paa grændsen mod Stamnes herred. Paa kartet er den kaldt Stortinden, men med dette navn kaldes over- alt paa Alsten den sydligste tind, der i beskrivelseu paa kartet kaldes «Breitind»; sidste navn bruges ikke. Paa kartet og i be- skrivelsen er «Grytfoten» kaldt «Ørntuen», medens den her overalt benævnte «Skjæringen» er kaldt «G1-ytfoten». Navnet «Ørntuen» synes ikke at være benyttet. Mod sydøst falder fjeldet fra disse toppe først temmelig brat et par hundrede meter, bliver derpaa Slakere til omtrent l km. fra kysten, hvorpaa fjeldsiden igjen sænker Sig brat og gaar fra Rakneset til grændsen mod Tjøtta helt ud til kysten uden bergfod, saa denne sti-ækning er uden bebygning. Syd for Rak- neset ligger fjeldfoden længere fra kySten, saa her er bebygning og mindre myrlændte strøg. Mod nordvest har de Syv Søstre en form, Som kan lignes med seks hesteSko lagt ved Siden af hverandre, hvor det aabne rum i skoen er botner, og Selve skoen rygge. Mod nordvest strækker der sig nemlig fra hver af de oven- nævnte toppe skarpe rygge, indtil 1 km. lang; disse falder steilt af til begge sider, og imellem dem ligger noksaa dybe botner. Fjeldet falder paa de sidste 350 m. med Sammenhængende, brat fald vestover, og fjeldfoden slutter efter en linje, der gaar mel- lem Søviken og Botn. Alt det høie land her er granit, det lave land skifer. Sydover mod Alstahaugodden ender øen med nogle lavere toppe. Det er fra norvestsiden, at tinderne viser sig saa eien- dommelige, idet der herfra sees ind i de mellemliggende forsænk- ninger eller botner, og tinderne træder frem i hele Sin udstræk- ning. Mod Vefsenfjorden er der ingen botner, og fjeldsiden lukker for disse, saa at de Syv Søstre fra denne kant kun viser en stor ryg med endel toppe. De Syv Søstre bestiges lettest fra vestsiden, og alle toppe kan bestiges; den vanskeligste er KvaStind. NordveSt for de Syv Søstre er der paa Alsten et myrlændt strøg fra Søviken mod nordøst, og dette fører over i Stamnes herred. I denne myrstrækning stikker hist og her op lave krat- bevoksede fjeldrabber. Der er endel bebygning af gaarde og pladSe langs øenS veStre del.