286 NORDLANDS Amt aker. De fleste kom did i 1860-aarene som tømmerhuggere, da den store hugst begyndte af englænderne. n I de egne, som er befolkede fra Gudbrandsdalen og Øster- dalen, har de medbragt endel af sine skikke. Saaledes tilbereder de ørret som rakefisk. I Kroken i Susendalen og paa fjeldstuen Krutvatn lægges saaledes ned meget rakefisk, hvad folk i Nord- land ellers ikke gjør. Indbyggerne omkring Røssvatn er nordlændinger, men med nogen indblanding af finsk blod; de er mindre i væksten, og brune øine er almindelige. Storthinget besluttede den 7de februar 1900 at indkjøbe Hatfjelddalsgodset. Da Hatfjelddalen blev mere bebygget fra 183O-40-aarene og udover af folk sydfra, fornemmelig fra det Trondhjemske og fra Gudbrandsdalen, tilhørte eiendommene proprietær Holst, af hvem de bygslede jord til rydning Den senere eier, sorenskriver Alexander Holst, solgte godset til et engelsk kompani, som inde- havde det, til det kom paa Statens hænderi 1900. Kjøbesummen var da 22250O kr., og de indkjøbte strækninger var omkring 2O norske kvadratmil med 102 bygselgaarde. Samtlige gaarde i de bygder, som ikke støder til Røssvatn, er nu udskiftet og værd- sat, og salget paagaar til bygselmændene eller deres børn, som er fortrinsberettigede til kjøb. Flere af de 102 gaarde er saa store, at de kan deles i flere brug. De udstukne gaardes gjen- nemsnitsareal er vel 3000 maal. Bygsleren har i flere tilfælde faaet kjøbt saa stor strækning, at han kan dele den mellem et par af sine sønner. Da indkjøbet blev iværksat med sigte paa at give bygselmændene anledning til at blive selveiere, er prisen ved overdragelse til dem eller deres børn sat meget lav. Middel- prisen er ca. 3O øre’pr. maal dyrket og udyrket mark under ét, huse iberegnet. Mai-ken øverst i skoglierne samt fjeldmarken er forbeholdt staten, dels for at bevare de skogrester, som der findes, dels ud fra den grundsætning, at høifjeldet her som andensteds i landet bør tilhøre staten. Brugerne skal faa gratis eller billig udvisni11g i Statens skog af tømmer til opførelse af huse, hvis der ikke paa den skogmark, som er tillagt bruget, findes hus- tømmer. I det hele er brugene tillagt skogmark, som skal være fuldt tilstrækkelig for gaardens behov af ethvert slags. Strækningerne omkring Røssvatn ønsker Staten at beholde, indtil man har faaet bragt paa det rene støi-relsen af den vand- kraft, som kan erholdes ved udnyttelsen af Vandets afløb gjennem Røssaaen. For en saadan udnyttelse kræves der en opdæmning, som vil sætte betydelige strækninger under vand. Opdæmning vil være forholdsvis billig, da der i elven lige ved oset skyder op en fjeldknat.
