Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HATFJELDDALEN HERRED. 277 s Endel finner mistede for vel et halvt Snes aar siden en ren- hob paa ca. 250 dyr ved Fiplingen, et fjeldvand syd for Susen- dalen. Da det var stærk varme, sprang renerne ud i et tjern eller sund med leragtig bund, og her blev de siddende fast. En finnejente, som var med som gjæter, saa renen staa ude i vandet, men fandt fra først af intet mistænkeligt i det, da den pleier at gjøre saa i stærk varme. Imidlertid anede hun uraad, men inden hun fik tilkaldt hjælp, var dyrene saa udmattede af at staa fast i bunden, at kun nogle dyr blev draget levende op. Paa de øvrige maatte benene hugges af for at faa dem op. Skog. I herredet vokser gran, furu, birk, rogn, or, asp, hæg, selje, istr, dvergbirk og vildribs (move). Gran, furu og birk er skogdannende. Uden sammenligning er her mest birk og gran; -de vokser mest blandet, snart er det ene, snart det andet forherskende. Næsten ren granbestand er der tildels i 1ierne i den store Hat- f;jelddal og omkring Unkervatn. Birken optager her de øverste lier ovenfor 500 m. over havet, og den er næsten eneraadende omkring Røssvat11. Skarmodalen naar rigsgrændsen i en høide over havet af 4OO m. i en afstand fra sjøen af omkring 130 km. Det brede dalføre har store strækninger med barskog. Granskogen gror noksaa frodig i Skarmodalen over rigsgrændsen og gaar der op i en høide af ca. 5O0 m. Høidedragene mellem Hatfjelddalen og Røssvatn, Elgsvasdalen og Unkerdalen naar kun delvis denne høide, saa her er store vidder for granen. Birken gaar l a 2O0 m. høiere end granen. Arealet af skog i Hatfje1ddalen herred angives forskjellig. Maalt paa gradafdelingskarterne bliver det 685 km.2, hvoraf 275 km.2 barskog og 410 km.2 birkeskog. Efter skogforvalterens ind- beretning skulde der være 700 km.2, skogdirektøren angiver 500 km.2, deraf lO0 km.9 barskog og 4OO km.9 birkeskog, komiteen for takst af Hatfjelddalens skog forudsætter 2O0 km.9 barskog i Hatfjelddalen. Man sammenligne opgaver i bind I, pag. 715, hvor der staar 2O0 km.9 furuskog for barskog; thi der er mest gran. Paa det nævnte sted, bind I, pag. 715 ff., findes spørgs- maalet om væksterligheden i disse skogs behandlet. Gran og furu gaar i almindelighed op til en høide af ca. 500 a 54O m., og birken til en høide af ca. 630 m. o. h. Jordsmonnet er særlig skikket for skogen. I forsænkningen om Gryteselvens nedre løb, i Fiskløselvdalførets nedre egn, ligesom i Hatfjelddalslierue og indtil Skrivstensbækken og videre i de store skoglier omkring Unkerelven og Unkervatn samt i nedre dele af Skarmodalen forekommer lerskifer og glimmerskifer,