VEFSEN HERRED. 239 Remmen, gammelt navn Rim, sideform til r-imi, langagtig for- høining, jordryg. Hagfors, maaske hagi, havnegang. Navnet hentyder til, at der tidligere ved fossen har været en indhegnet havnegang. Markem, øvre, gammelt navn Mǫrk, skog. Gamarken. Første led kan mulig være det i nordlandske navne ofte forekommende g(lmmí, gamme (finnegamme). Røsdalen. Første led er sandsynlig ruðs, genitiv af ruð, ry(l- ning, som nu i nordlandske navne overalt synes at være blevet til Røss-. En fjeldgaard. Midtmarken, in(Ire, kaldes Ha(mgg(1ren. Daglignavnet kan være sammensat med mandsnavnet Hǫgni. Staurremmm. Første led er sandsynlig staurr, stør. Her kan dette mulig hentyde til, at gaarden ligger paa en smalt udle- bende høide. Fustskotremmen. Indeholder elvenavnet Fusta, skjønt det er adski1t fra denne elv ved et temmelig høit fjeld. Da sket imid- lertid kan bruges om fremspring af høit land, er det mulig, at FustSkot betegner dette fjeld. Kulstad.sjøen. -sjøen af s:jör, betegner som sædvanlig, tillagt en gaards navn, dennes landingsplads ved sjøen. Rynes. Første led er maaske et elvenavn af en stamme ry-. Veset, gammelt navn Við(1rsetr, af viðr, skog, og setr, bosted, opholdssted. Haukl(md. Navnet maa afledes dels direkte af fuglenavnet haukr, isaafald Haukal(md, dels af elvenavnet HflukGl, I-[((ukul(md. Gløsen, af gløs, en udsigt, nær beslægtet med glos, syn, be- skuelse. Gaarden her ligger ogsaa paa et noget høit punkt. Volden, af ::ǫllr, vold, græsbevokset slette. Bjørknes af trænavnet bjǫrk, birk. Risnes. Første“led er vel ris, ris, kratskog. A(mes. Første led er á, aa. Aaen er her Herringelven, ved hvis udløb i Fustvatn gaarden ligger. Almd(1rlen. Maaske sammensat med elvenavnet Alma, dannet af trænavnet (1lmr. Gaarden ligger ved Almdalselven, en stor tverelv til Herringelven. Østerherring, øvre, kaldes Setræ eller Luren. Af daglignavnene er det første sæfr, sæter, det andet láðr, i det gamle sprog brugt, som det synes, om en stok, særlig om en udhulet stok i for- skjellige anvendelser. Som stedsnavn bruges det som andre ord med lignende betydning om fjeldtoppe, og deraf er dets brug som navn paa gaarde og pladse maaske at aflede. Her hentyder det vel ogsaa til noget fremspring i det nærliggende fjeld. Stien, af -stigr, sti, hvilket som gaardnavn dels synes at sigte til høi beliggenhed, dels til, at Stedet har ligget ved en gangsti.
