Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/229

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

216 NORDLANDS AMT. dyrkes her lige til 4O a 50 km. op fra fjordbunden. Det er det herred i fogderiet, hvor der tidligere dyrkedes mest korn. Jordsmonnet er ofte lerjord eller dyb muldjord- Høstfrosten ind- træffer i de øvre bygder ikke saa sjelden til skade baade for korn og poteter. Der dyrkes nu ikke meget korn i Vefsen; tidligere var Vefsen anseet for en god kornbygd; i den senere tid hændte det imid- lertid enkelte aar, at kornet ikke blev modent, da det var for fugtigt og koldt. Der maatte da kjøbes saakorn. Udbyttet af potetavlen er forskjelligt, fra 5 til 13 fold. LeilændingsvæsenetÞ har været en hindring for jordbrugets fremgang Sandsen for bedre udnyttelse af jorden synes at være vakt. Havren maa ofte skjæres grøn. I Eiteraadalen bliver kun byg modent og ofte heller ikke det. Det samme er tilfældet i Stavasdalen. Drevjadalen er frugtbar, men ogsaa her kan frosten komme tidlig, og ligesaa langs Fust- vasdraget og dets sidedale. I Vejsendalen og Svema-ingdalen modnes Som regel byg og havre. . Af nyland er i senere tid noget opryddet. Der dyrkes nogle bærbuske, mest ribs; stikkelsbær bliver kun modne i somme aar. Der er enkelte, som steller lidt med kjøkkenhaver og dyrker kaalrabi, næper og gulerødder. Der er store strækninger dyrkbar jord i Vefsen, og dyrkbar jord er der næsten ved hver gaard. Særlig godt jordsmon, skikket til dyrkning, er der i Drevjadalen. I Svenningdalen og Fipling- dalen er der store strækninger dyrkbart land. Mange gaarde er bygslede og bruges af leilændinger. Skogeierne har ingen interesse af, at der ryddes nyt land i skogene. I Vefsen angav herredsstyrelsen i 1893, at der var 50-- lOO 0O0 maal dyrkbar, men udyrket jord, ler og sand, væsent- lig myr. “ Herredsstyrelsen angav i 1893 værdien af l maal jord til 5O-10O kr. og omkostningerne ved rydningen af samme til 3O-80 kr. I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord til gjennemsnitlig 50 kr., og at opdyrke 1 maal antages at koste gjennemsnitlig 40 a 5O kr. Arealet af udyrket jord angives til 8O 00O maal. Staten eier kun præstegaarden. Den uopdyrkede jord benyttes hovedsagelig til udslaatter samt havnegang. Der er omtrent 30 00O maal større myrstrækninger, hvoraf 20 0O0 maal lader sig opdyrke. Af større myrstrækninger med dybt jordsmon er myren nord for gaarden ‘S’kjaamoe)1 og myren mellem Kløpf)eld og Ro-inffeld.