BODØ BY. I I inderste del af bugten falder tør ved lavvande. Paa ankerpladsen er der god holdebund med dybder fra 10 til 18 favne. Foruden den egentlige havn er der ogsaa en vik paa den sydøstlige side af Buerøen, kaldet Jægteviken-, der benyttes til op- lagshavn, da den, før moloen anlagdes, var mest beskyttet for al vind fra havet, medens den er udsat for østlige vinde, der her falder meget stærke ud Sa1tenfjorden om vinteren. Fartøierne ankrer desuden op i Nyholmsundet mellem Nyholmen og Hjert- oen, hvilket dog er snævert og ikke kan bruges i nogen større udstrækning, da det danner passagen for 1edseiladsen nordover. Dybden her er 6 til 9 indtil 18 favne med afgaaende bund, saa det ansees mindre skikket som havneplads. Bodø havn var, før moloen byggedes, vel beskyttet undtagen for vinde fra sydvest til vestsydvest, der under storm satte vold- som sjø ind paa havnen, navnlig i vestsydvest, hvorimod sjøen var aftagende under vind fra vestsydvest til vest; under vestlige til nordlige vinde er der smult. Der forefaldt forlis og sjøskader; saaledes indtraf i aarene 1871-74 13 ko1lisioner og forlis, medens det ofte hændte, at fartøier og baade gik i drift og drev ind paa den grunde ler i bunden af bugten. Bodø havn er gjennemgangshavn for færdselen til fiskerierne i Lofoten og Finmarken og har særlig betydning som venteplads under sildefisl(erierne, hvilke ofte foregaar i nærheden, men ogsaa for sildefiskerierne paa fjernere steder har Bodø havn betydning ved sin centrale beliggenhed og den lette adgang til forbindelser med dampskibe, post og telegraf. Havnen er let tilgjængelig, rumme- lig og ligger mere fremskudt paa fastladet end de fleste havne i leden. De nærmeste havne er Arnøerne i 3 sjømiles afstand paa syd- siden af Saltenfjorden og Vaagøen 1ËZ2 sjømil paa nordsiden, men denne sidste er mindre god. Havnen dannes som nævnt af bugten mellem Nyholmen og Bnerøen i nord og fastlandet i øst og syd, og laa, før moloen anlagdes, aaben mod vestsydvest til sydvest, idet Rundholmen her var den eneste dækning. Havnearbeidskommissionen af 1877 anbefalede bygning af en molo fra Nakken i retning mod Nyholmen ca. 1OO m. lang, og beregnet til 420000 kr. Den forudsattes udført i aarene 1886-95. Da sildefiskerierne i begyndelsen af 80-aarene havde taget opsving, blev kravene paa forbedring af havnen stærkere. I det store sildeaar 1883 blev der nær Bodø fisket for 4 mil- lioner kr. af en flaade paa 1000 baade, 150 notlag og 400 kjøbefartøier. Eftersom fisket slog til sønden- eller nordenfor Bodø, søgte fiskerflaaden havnen, dels for at hente efterretninger
