| Km.² | |
| Buøen | 0.2 |
| Kilvær | 0.3 |
| Skogsholmen | 0.5 |
| Buøen, store | 0.4 |
| Buøen, store (nr. 6) | 0.2 |
| Omnøen | 0.3 |
| Skaalvær | 0.5 |
| Kalvøen | 0.2 |
| Grundvær, store | 0.2 |
| 1801 smaaøer | 26.0 |
| Samlet areal af øer | 117.6 |
Tjøtta herred deles ved fjorde og ved dalfører, saaledes ved Halsfjorden og den fra sammes bund gaaende Grytaadal, af Visten med Sæterelvens og Lakselvens dalfører. Hertil kommer herredets øer.
Strækningen vestenfor fjorden Visten med Lakselvens dalføre er den sydvestre del af Tjøtta herred. Her er et vildt fjeldland, der deles ved en forsænkning, som fører over fra Strandbugten til Okfjorden i Velfjorden herred.
Den del, som ligger vest for Lakselvens dalføre, er et sammenhængende fjeld, der fra Velfjorden grændse falder brat mod Lakselvens dal, men nordover sænker sig mod Indre Visten. Toppe her er Tøimvasfjeld, 577 m., i den søndre del, Snefjeldtinden (trigonometrisk punkt), 1 074 m.; mellem disse er en række toppe paa 869 m., 82O m., 841 m., 892 m. og 996 m., alle paa grændsen mod Velfjorden.
I Lakselvens dalføre er den nederste del af fjeldsiden skogbevokset.
Den nordlige del vest for fjorden Visten er noget lavere. Toppe her fra nord sydover er Forvikfjeldet, 843 m., Nordre Høiholmstinden (trigonometrisk punkt), 1009 m., Saltkartinden, 964 m., Søndre Høiholmstinden (trigonometrisk punkt), 956 m., og Andalshatten (trigonometrisk punkt), 962 m., paa grændsen af Velfjorden.
Her er dybe botner mellem disse fjelde. Der er brat fald saavel øst- som sydover, men langs Vevelstadsundet er der en ca. 0.7 km. bred, tildels myrlændt strandside, hvor der ligger adskillige gaarde og pladse. Lange Visten er kun faa gaarde og pladse, da fjeldsiden ikke har nogen bergfod.
Lakselvens (Laksmarkelvens) dalføre gaar fra Lakselvvatn svagt stigende sydlig med skogbevokset og tildels myrlændt bund mellem jevnt hellende, men temmelig bratte dalsider. Gjennem
