Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/147

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

134 NORDLANDS AMT. Øen har dels høidestrækninger og dels lavland, og der er tem- melig skarp grændse mellem det lave land og høiderne, idet fjel- dene hæver sig temmelig stei1t fra det slette land. Der er tre fjeldstrækninger paa Vega, en lavere strækning paa øens “sydøstre del mellem gaardene Kjul og Hestviken, og en sammenhængende, ca. 8 km. lang fjeldstrækning paa øens sydvestre del mellem gaardene Floa og Vika i øst og Næpsundet, og endelig Gulsvaagfjeldet paa den østre del af øen. Fjeldstrækningen mellem Kjul og Hestviken har sit høiestepunkt i Kjulsveten, 274 m.; der er nogenlunde jevne skraaninger mod vest, og paa østsiden er der mange mindre skar, styrtninger og gjel. I den søndre del af denne strækning ligger Taarnet og Hestvikjjeldet, 198 m. Fjeldstrækningen vest fra Floa og Vika naar i Troldtinden en høide af 797 m. o. h., og dette er øens høieste top. Der er meget steile styrtninger til alle kanter, saa det er faa steder, hvor man kan komme op. Lettest naaes tinden fra Næpsundet, idet man følger bækken. Øst for Troldtinden ligger Vegtinderne (trigonometrisk punkt), 658 m., og nordøst for disse Floaakslen, 257 m. Ryggen fra Troldtinden til disse er ufarbar, da der er mange lodrette knæk og kløfter. Skraaningerne paa begge sider af denne ryg er meget steile vægge, hvilke begynder dels øverst oppe, dels længere nede. Den øvrige del af siderne har ur, og mellem urene stikker frem spidse kamme og rygge. Den øverste del af fjeldstrækningen er nøgen; hvor heldningen ikke er for stor, er der løs sten, fast sammenpresset, som om en mægtig veivalse havde faret henover fladerne. Gulsvaagffeldet er et trigonometrisk punkt, 732 m. høit; der er nogenlunde jevne skraaninger i syd, øst og nord, medens vestsiden er en steil fjeldvæg med nedenfor liggende ur fra Vegdalen til Sundsvold. De slakere skraa-ninger er dækkede med lyng og mos, og nederst paa østsiden er der smaat birkekrat. Nord for Gulsvaagfjeldet mellem dette og lavlandet er der aaser og knauser, skilte ved dybe kløfter. Det lave land paa Vega er i det hele nogenlunde jevnt; der er kun faa aaser, som hæver sig mere end 3O m. o. h., saa- ledes Høgaa.s-en, 59 m., Ved Ferset og Vegsteinj)eldet, 74 m. Paa det lave land er der meget myr; den største sammenhængende strækning ligger mellem gaardene Moen--Aasen og Ferset-Glad- stad præstegaard, ellers er der smale større og mindre myrhalser spredt over det hele slette1and. Mellem myrerne er der hauge og smaa aaser, gjerne jevneWog afrundede, klædte med mos eller lyng, tildels krat; kun undtagelSesvis er der bart fjeld i dagen. 0mkring Karbuvatn er der løs sten og store stenb1okke. Haugene