126 NoB1)I.AN1)s AMT. sig i flere viker. Ved den nordligste af disse ligger Trælvik. Formodentlig har fjordnavnets form været þræl“i. 1ste led kan ogsaa være þræll, træl, som ogsaa forekommer som sammensæt- ningsled i gaardnavne. Kraaknes ligger ved udløbet af en bæk. 1ste led indeholder maaske det hyppige elvenavn Kraaka. Vedal, gammelt navn Viðdalr eller Viðardalr, af viðr, skog, altsaa Skogdalen. Samme forled har man i Venes i Nesne og i navne som Veholt, Vehus, Veset. * KrokaaBn ligger ved ndløbet af en aa med bugtet løb. Gaard- navnet er oprindelig aaens navn. Skomo ligger ved en mod vest løbende aa. Fra samme vandskjel som denne gaar en aa mod øst ned til Velfjorden og Skomoviken. Skomo indeholder maaske et gammelt elvenavn, hvis gamle form vel har været ‘Skuma, af skum, mørk, dunkel Mindre sandsynligt er det, at det kommer af skum, skum. Eide, gammelt navn Eiðar, flertal af eið, eid. Navnet sigter til eidet mellem Skillebotn og VelfJorden, over hvilket der er et temmelig lavt pas. Gaarden ligger ved Velfjorden. Syltren maa ansees som en sideform med ri udlyden af gaardnavnet Sylten (i Bindalen) af stamme .s“ult, en liden sump. Nær gaarden er der myr og en liden myrbæk. lfiølsøen. Efter ældre skriftformer kan formodes en form KÊyll“e2søy af kyllir, sæk, pose. Øens form synes at gjøre denne forklaring rimelig. Svinøen. Navnet kan efter udtalen Svænøia neppe være Svinø, af dyrenavnet svin. Det tør være muligt, at 1ste led er det i flere stedsnavne bevarede mandsnavn Sveini, en sideform af Sveimz. Sandsynligere er det dog vel, at det er sv-ið-inn, af sviða, afsvide, afbrænde, altsaa S-uiðnaøy. Ormøen, gammelt navn ()rmøy, af dyrenavnet ormr, orm. Kvitingan er en øgruppe og et vær nordvestlig for Sandvær. Kvitingen er et hyppigt navn paa øer og holmer; det maa sigte til hvid eller hvidagtig farve af berget. p He)1ste-men er et vær langt ude tilhavs; det har havt kobbe- veide under Torget. Kan vel være Heðinssteim1, sammensat med mandsnavnet Heði)m; steirm er hyppig som sidste led i navne paa høie holmer og smaaøer. Þ Kversfeinen har været kobbeveide under Torget; det er et vær langt ude tilhavs 1ste led er vel kvem, kværn. Navnet sigter dog vist ikke til bergarteu, men maa sammenlignes med Kvernø og Kverna som navne paa øer, holmer og skjær. De kan dels sigte til øernes form, som er sammenlignet med en kværnsten, dels til at brændingen ligesom maler omkring dem. TOl’gl)(I3)’(’f er en samling smaa-øer søndenfor Torglan(lct.
