1 1 6 NoB1)1.AN1)s A1uT. . I aarene fra l810 til 1822 fangedes saavel i Nordhusvalerne mellem Kvalø og Nordhus, som paa ytre side mellem Tofte og Nordhus en hel del springhval, i et aar 96 stykker, skriver Nor-dhuus i 1848, men almindelig fangedes der 60 a 70 stykker hvert aar. Siden den tid, eller i 26 aar, indtil l848, blev der ikke fanget en eneste. Aarene fra 1807 til l814 var det vanskeligt for fødemidler, men da kom disse springhvaler vel tilpas. Folk spiste kjødet med begjær, der fandtes bedre næring i springer- kjød end i fisk. Et anker tran var det almindelige udbytte af en fuldvoksen springer. . Kværnstensbrud er der i Brønnø ved gaardene Skomo, Skille og Eidet; disse brud har leveret kværnstene baade til de om- liggende egne og til forhandling i Bergen. Leopold von Buch omtaler disse brud i 1807. Det er glimmerskifer med talløse smaa granater i. Disse staar frem i selve stenen og er ikke omgivet af glimmer. Derfor kan man benytte disse lag til møllestene som selbustenen. Man u’dskibede i 1807 herfra om- trent 4O møllestene aarlig. Kværnstensbrud i Ramtind ved Skille og ved Velfjorden nær ovenfor Eidgaardene omtales af bergmester H. C Strøm fra 1824 og 1827. De fleste stene var kun 3Z4 til 1 alen i diameter -og betaltes i Bergen med 3 til 4 spd.; de faa stene af 2 alens dia- meter betaltes med 20 til 3O spd. Ved gaarden Skaaren har ogsaa været et kværnstensbrud. Nordhuus omtaler i sin beskrivelse af Brønnø i 1848 disse kværnstensbrud som en indbringende herlighed. For 5O aar siden, ytrer han, udførtes til Bergen en mængde kværnstene, og da havde kværnhuggerne sine visse kjøbmænd, som modtog deres kværnstene uden forskjel paa størrelse og beskaffenhed; men denne handel var i 1848 ophørt Derimod kjebte de endnu i hele Helgeland og nordligere egne kværnstene fra Brønnø. Gaardene Skomo og Skille var bekjendte for sine kværn- stensbrud. Fiskeriet er for beboerne af skjærgaarden og øerne den vigtigste næringsvei; ogsaa fastlandets indvaanere deltager i fiske- riet, og det er for dem en vigtig binæring. Paa Kv(Þrsteinen og Onsteinen drives hjemmefiske sommer og vinter, ligesaa ogsaa paa de beboede mindre øer. Kystfiske drives om vaaren langs ørækken fra Hensteinen til Varholmen. Om høsten, naar silden staar inde i fjordene, drives et betydeligt garnfiske. Som regel reiser en stor del af befolk- ningen til Lofoten paa vinterfiske. I 18ll var der kun én mand fra Brønnø, som reiste fra
