102 NORDLANDS A1uT. Kvaløen og fastlandet, ved hvilken gaarden ligger, og forklares af K. Rygh maaske af venda, vende, hentydende til, at der ikke er seilbart gjennem sundet for større fartøier. Men rigtig er det vel, at det er det Vinjarsund, som nævnes iældre Frostathingslov XVI, 2. Nordenfor dette sund havde ingen lov til at kjøbe pels- Værk uden kongen alene, idet finnehandelen var monopoliseret. Kvaløm har vistnok navn af, at øen efter sin form er sam- menlignet med en hval. Rosvik. Første led er sandsynlig ross, hest. Lyngvær er navn paa en øgruppe nordenfor Kvaløen og kommer af plantenavnet lyng og vær, flskevær. -- Sund, gammelt navn Sund. Sund synes at sigte til deti nogen afstand liggende Vennesund. Vaag, gammelt navn V(lgl)’, vaag, liden bugt. Navnet sigter vistnok til den straks søndenfor liggende, indelukkede bugt Hopen. Enge, gammelt navn Engjar, flertal af eng, eng. Hussan(le. Sidste led er gaarden Sandes navn. Hus, af hus, betegner maaske at denne del af gaarden Sande var særlig forsynet med mange gode huse. Sande, gammelt navn Sandar, flertal af sandr, sand, sand- strækning. Steine, gammelt navn Steim1, sten. Her sigter navnet til en isoleret, temmelig høi fjeldknat lige ved gaarden. .-1memdsmerdet af mandsnavnet Amund (oftere Aamund), af det gamle xímu)2dr. Bjøru, af bjǫrg. Som-h1)ued. Første led i dette navn er et gammelt landskabs- navn. Sidste led er hǫj“uð hoved, i stedsnavne brugt om frem- springende, noget svære fjeldpynter. Her sigtes til Sømhoved- fjeld, et isoleret fjeldparti, som har et fremspring lige ved gaarden. Skaalvik er et temmelig hyppigt navn. Første led kunde være skáli, brugt om et hus langt fra gaarden, et skur. Det kunde dog vel ogsaa undertiden være skál, skaa1, hvorved navnet vilde betyde en rundagtig vik, ligesom Ausa, brugt om smaa viker. Dette kan passe til den herværende viks form. Samme navn i en nyere form er Vel Skaalsvik i Melø ogi Gildeskaal. Mardal. Første led kan være et elve11avn af stammen mar--; der gaar en liden bæk forbi gaarden. Det kunde dog være marr, hest, eller merr, hoppe, altsaa Meradalr. Ældre skriftformer synes at støtte den sidste formodning. Sømnesøen er en ø udenfor Sømnes. Baustad kan være Bǫ()e=arsstaðir, af mandsnavnet Bǫ()“varr. “ Veraasen, vel Veðr(íss, af ve()r, veir. Navnet maa sigte til veirhaard beliggenhed.
