846 NORDLANDS AMT. Den lille ø Vomma, hvor Steigar-Thore blev hængt i 1095, ligger vest for Havnø i Vivelstad anneks til Tjøtta. Øen ligger 1 km. nordvest for gaarden Havn og er kun halvandet hundrede meter i tversnit. Paa Magnus Barfods andet vesterhavstog fulgte af haaløig- ske lendermænd med Vidku1m Jenssen fra Bjarke, Sigurd Ranes- søn fra Steigen og hans bror Ulv Ranessøn Under Magnus Barfods sidste kamp i Irland i Ulster 24de august 1103 var ogsaa disse tre haaløiger med. Da kongen fik sit baanesaar, huggede Vidkunn Jonssøn, som den hele tid havde staaet ved kongens side, hans bane- mand i to stykker. Kongen kunde endnu tale saa vidt, at han bad Vidkunn frelse sig ved flugten. Vidkunn flygtede med kon- gens mærke og sværdet Lægbit. Skjo1det var ødelagt. Ogsaa Sigurd Ranessøn holdt ud til det yderste og var blandt de aller sidste, som flygtede. Ulv Ranessøn faldt. Vidkunn havde faaet tre saar, og han nød siden efter almindelig berømmelse og stor yndest hos Magnus’s sønner for den troskab, han havde vist sin konge lige til det sidste øieblik. Under Magnus Barfods sønner omtales Haalogaland oftere. Kong Øistein Magnussen fortæller i sin trætte med broderen, Sigurd .Yorsalfar, at han havde indrettet rorboder i Vaagan for dem, der drev skreifiske i Lofoten; ligeledes byggede han en kirke der med tilhørende præstegaard, forordnede, at en præst herefter skulde bo paa stedet, og skjænkede det fornødne gods til hans ophold og kirkens vedligeholdelse. Sigurd Ranessøns proces I ØlStOi11S, Sigurds og Olavs tid havde Sigurd Ranessøn paa Steigen finnefærden. Han hørte til en med kongehuset nær beslægtet æt, den mægtige Steige-æt fra Engeleen. Sigurd Ranessøn paa Steig havde som berørt udmærket sig under Magnus Barfod og var bleven gift med kongens halvsøster Skjaldvar. Giftermaalet med kon- gens søster var en belønning, fordi han havde fulgt kongen tro- fast. Skja1dvar var en datter af Bry)úolv. Ulvalde den yngre paa Vetteland i dennes ægteskab eller forbindelse med Magnus Bar- fods moder Thora. Sigurd Ranessøn beholdt finnefærden i forlening, endog efter den store og farlige nedenfor omtalte proces med kong Sigurd Jorsalfar. Denne proces har betydning, fordi den viser, hvorledes de gamle retsregler udøvedes i praksis, og den giver oplysning om de thing, som holdtes. Kong Sigurd Jorsalfar var i 1113 paa Mæren, og med ham var lendermanden Sigurd Ranessøn fra Steig paa Haaloga-
