Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/842

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

832 NoH1)1.AN1)s Aa1T. ligste. at de har taget den vei, hvor de snarest maatte vente at træffe ham, det vil sige gjennem Tjelsund. Asbjørns lig blev ført hjem paa skibet, og Sigrid sendte bud til Bjarkø efter Thore Hund, og han kom, da der var stellet med Asbjørns lig, som Skikken var. Da de reiste bort, gav Sigrid sine venner foræringer. Hun fulgte Thore til skibet, og inden de skiltes, sagde hun: «Min søn Asbjørn fulgte dine venneraad, Thore. Han fik ikke liv langt nok til at lønne dig for dem efter deres værd. Skjønt jeg ikke kan gjøre det saa godt, som han vilde kunnet, saa har jeg ialfald god vilje. Her er en gave til dig, og jeg skulde ønske, den vilde komme dig til god nytte. Det er det spyd, som stod gjennem min søn Asbjørn; der er endnu blod paa det, og det vil bedre minde dig om saaret, du saa paa din brodersøn ASbjørn. Det vil være dig til hæder, om du ikke lader det spyd komme ud af din haand anderledes, end at det staar i brystet paa Olav digre, og det siger jeg dig, at du skal være nidding for hver mand, om du ikke hævner Asbjørn.» Dermed vendte hun sig og gik. Hendes ord gjorde sligt indtryk paa Thore, at han ikke kom sig til at svare; han sandsede ikke at slippe spydet, og han sandsede ikke paa bryg- gen, saa han vilde have gaaet paa sjøen, hvis ikke folk havde holdt paa ham. Spydet fik senere navnet Selshævner. Det var et málaspjót, det vil sige et spyd med mærker eller figurer, maaske trolddomsruner, og falen eller den hule rørfor- mede del omkring skaftet paa Spydet var indlagt med guld. Aasmund og hans følge reiste imidlertid til Trondhjem til kong Olav. Karle blev kongens hirdmand; men de ord, som Aasmund og Karle havde talt til hinanden, før Asbjørn blev dræbt-, blev ikke skjult, thi de fortalte selv kongen om dette. Men her gik det. som det siges, at «hver har en ven blandt uvenner-»; og det hele kom Thore Hund for øre. I den legendariske saga om Olav den hellige staar det lige- frem, at Olav sendte mænd for at dræbe Asbjørn, og et bevis paa, at Aasmund dræbte Asbjørn efter kongens udtrykkelige be- faling, er det vel, at han gjorde Karle til sin hirdmand. Om de, der var ombord paa Asbjørns skib, allerede da vidste, at Aasmund var- hans banemand, nævnes ikke; men Sigrid har havt rede paa, at det skede efter Olav den helliges foranstalt- ning, eftersom hun gav spydet Selshævner til Thore Hund med formaning ikke at lade det komme ud af sin haand anderledes end staaende i Olav digre. Den første hævn, som Thore Hund tog for Asbjørns drab, gik først ud over Karle fra Langø. Den vinter, da Olav var i