Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/837

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


’ HISTORIE. 827 Raud blev fanget og bundet, men af de andre, som var der inde, blev nogle dræbt og andre fanget. I den skaale, hvor Rauds huskarle sov, blev nogle dræbt, nogle bundet og nogle banket. Kongen befalte Raud, at han skulde lade sig døbe; da vilde kongen ikke tage hans eiendom fra h1am, men heller være hans ven. Raud sagde, at han aldrig vilde tro paa Kristus, og talte spottende om Gud. Kongen blev da vred og lod Raud binde med ryggen til en stang, satte et træstykke mellem hans tænder-, saa munden var aaben. Derpaa lod kongen en lyngorm bære til hans mund; men Ormen vilde ikke ind i munden, men vendte sig bort, thi Raud pustede imod den. I)a lod kongen tage en hul kvannestilk og sætte i Rauds mund; efter en anden be- retning lod kongen sætte sin lur i munden og stak Ormen ind i den og lod føre en gloende jernstang ind efter; da gik Ormen ind i munden Og saa ind i halsen og skar sig ud gjennem siden; der lod Raud sit liv. Kong Olav tog meget gods i guld Og sølv og andet løsøre, vaaben og mange kostbarheder; kongen lod alle dem, som havde fulgt Raud, døbe, men dem, som ikke vilde det, lod han dræbe eller pine. Kong Olav tog den drage, som Raud havde havt, og styrede den selv; den var et større og vakrere skib end Tranen; foran var et dragehoved, men agter en krog og videre som en hale, og begge nakkerne og hele stavnen var guldlagt. Skibet kaldte kongen «Ormen», thi naar seilet var oppe, var det som en drages vinge; dette var det vakreste skib i hele Norge. Kong Olav kristnede hele fjorden og reiste siden sydover langs landet, og det hændte meget paa den færd, som berettes i sagn; trold og onde vætter gav sig i kast med hans mænd og stundom med ham selv. Den hele beretning om dette Olav Trygvessøns tog er fuld af fabler. Orme er der ikke i Salten, saa beretningen om lyng- ormen er vistnok ogsaa fabel. ,Olav kom samme høst til Nidaros. Som deltagere i slaget ved Svolder, nævnes haaløigerne Thraand Sfýalge, Aagmund Sande og Laadve Lange fra Saltvik. Salt- vik ligger paa sydsi(len af Ofotfjord. A Under Erik og Svein jarls regjering heder det vistuok, at kristendommen holdt sig langs sjøen, men dette gjaldt ikke Haalogaland og de dele af landet, som stod under jarlernes umiddelbare herredømme. I det trondhjemske og i Namdalen, siges der, var det ligeledes langt fra, at kristendommen over- holdtes gOdt, og paa Haalogaland næsten aldeles ikke. Blandt de folk, som i disse jarlers tid besøgte Haalogaland, nævnes den bekjendte islænding Grette Aas-mundssøn. Grette op- holdt sig under sit besøg i Norge som gjæst hos en høvding ved