77O Nom)1.AN1)s Amt Al tiende deltes oprindelig i fire lige dele, mellem biskopen, sognepræsten, sognets kirke og bygdens fattige. Den sidste del kaldtes (bondelodden» og skulde udde1es til de fattige under til- syn af sognepræsten og bygdens bedste mænd. Fisketienden skulde efter Gulathingsloven kap. 20 «svares under hjelden», før den tørrede fisk førtes bort fra rorværet Den omtalte deling vedblev i 3OO aar, indtil et bispemøde i Oslo i 1436 med erke- biskop Aslak Bolt som formand bestemte, at erkebispen og hver biskop i provinsen skulde holde efter kirkernes evne en, to eller flere indfødte dertil skikkede klerker ved de privilegerede studier (universiteterne); til hjælp skulde de tage halvparten af bondelod- den, som ifølge kristenrettens bud tilfalder de fattige. Senere anvendes bondelodden kun lidet til bygdens fattig-e. Ved reformationens indførelse bestemte Kristian III.s reces af 30te oktober 1536, at tienden skulde deles i tre dele, saa at kongen skulde oppebære den del, som før havde tilfaldt bisko- perne. Recessen mødte i Norge modstand, idet folk gjorde for- dring paa den gamle bondelod; fordringen indvilgedes ogsaa 1551 bønderne i Oslo og Hamar stifter. Styrelsen bestemte snart, at en fjerdedel af al tiende skulde anvendes til fattige men- neskers ophold, snart at denne del skulde anvendes til fattige skole- børn eller til hospitaler. Betalingsmaaden vedblev fremdeles at være gjenstand for tvist. Henimod slutningen af det 17de aar- hundrede fastsatte landsloven, 2den bogs 22de kap., art. 1-l2, at al tiende skal deles i tre lige dele, mellem kongen, kirken og præsten. Bondelodden gik endelig tabt, og man mistede en indtægt, der i fiskeridistrikterne kunde være stor. Fremmede fiskere skulde dele præstens og kirkens tiende i to lige store dele, en skulde tages med hjem til kirke og præst i deres egen bygd, den anden part skulde erlægges til kirke og geistlighed i det sogn, hvor fisket var foregaaet. Bestemmelsen findes allerede i forordninger af 6te februar l632 og 4de juli l641, der hen- viser til en overenskomst mellem præsteskabet i Trondhjems stift af 27de april 1594, hvori det hedei-, at denne delingsmaade har «af Arilds Tid været i Nordland med Fisketienden og endnu sker udi alle nordlandske Vær, hvor som ikke Vold gaar for Retten». Da den ældgamle bondelod i begyndelsen af det 17de aar- hundrede var tabt, maatte sognets fattige forsørges paa anden maade, og det var ikke let. Istedetfor den tabte lod, men vel ikke som erstatning, fik fiskerne i Finmarken den saakaldte «tiendekande», som betaltes af tiendetagerne med Vi tønde øl for hvert hundrede fisk. Senere blev dette erstattet med 6 mark fisk af hvert hundrede, som betaltes i tiende. Kanden blev af- skaffet i l678. Fiskerne i Nordland fik af tiendetagerne (varg-
