W sAGN. 505 ’Ilor-fæus’s gjengivelse af denne vises indhold svarer ganske til det samlede indhold af de viser, som lever nu; det eneste tillæg er hans meddelelse om, at Harald og Heming under svømme- kampen kjæmpede i sæl- og fiskeskikkelse, tydelig en omdigtning af en ældre beretning om svømmekampen, som senere omtalt. Til beretningen om Heming, saaledes som den gjengives i sagataatten og i folkevisen, slutter sig etpar andre historiske sagn fra sagaerne og fra Saxo. Det ene fortælles i den udførlige saga om Olav Tryggvessøn; her heder helten Eindride Ilbreid og er en ung, mægtig hedning, som kongen vil omvende. Seirer han i væddekamp med kongen, skal han faa beholde sin tro. Den første prøve er en svømme- kamp med kongen; de leger længe med hinanden, dukker hin- anden skiftevis under og bliver saa længe borte, at folk tror, de ikke skal komme op mere. Langt om længe kom kong Olav alene op og svømmede tillands og satte sig for at hvile. Ingen turde spørge om Eindride, men efter lang tids forløb fik man se ham svømme ude paa sjøen. Han sad paa ryggen af en stor sæl, holdt den i skjægget paa begge sider af hovedet og styrede den paa den vis. Nær ved land slap-han sælen; kongen svømmede straks ud mod ham paany, men da var Eindride saa træt, at han ikke kunde hjælpe sig selv, og kongen berget ham. Den følgende dag skulde de prøves i skydning. Eindride mente, at han nu havde faaet bevis for, hvor ubesindig det var af ham at ville kappes med kongen i idrætter, men da han ikke vil kalde sig overvunden paa forhaand, maa han underkaste sig skyde- prøven. Kongen tog en kvist og stak i jorden; hans pil blev staaende fast i kvisten, ytterst ude. Eindrides pil traf længer inde, men ikke i midten. Anden gang rammede kongen midt i kvisten: da Eindride skjød paany, traf han midt i kolven paa kongens pil, der blev den staaende. Kongen roste ham for hans dygtighed i idræt, men nu skal du tage din søstersøn, som du holder saa meget af, og lægge en tavlbrikke paa hans hoved og ramme den, uden at gutten tager skade. Jeg skal gjøre det, siden du vil, svarede Eindride, men kommer gutten tilskade, hævner jeg det. Kongen lod binde et langt linklæde om hovedet paa gutten, og to mænd holdt i enderne, for at gutten ikke skulde kunne bevæge hovedet, naar han hørte pi1en hvine. Pilen ramte i underkanten af brikken og tog den af hovedet, men skuddet streifet skallen, saa at den blødte. Saa tilbød kongen Eindride at faa skyde efter ham, om han vilde, men Eindrides moder og søster gik imellem. Den‘ tredje dag kappedes Eindride saa med kongen i at lege med haandøks eller korte sverd, og da han ser kongen gaa uden-
