0VERNATURL1GE V2ESENER OG OVERTRO. 485 Anders’ ko bleven bra igjen, men morgenen efter laa der en ko stendød i Bendix’ fjøs. Missionær hr. Lore-ntZ Schnitler havde skrubbet Fin-Tomas for de slemme rygter om ham, og hvis han ikke bedrede sig, vilde han melde ham; det samme havde finneskolemesteren gjort. Tomas Sjursen udlod sig med, at hvis pastoren og skole- mesteren foretog noget, der var til hans skade, skulde det ikke gaa dem bedre, end det gik hr. Ole Frost, der omkom paa sjøen, eller de skulde lide anden hastig død. En finnepige, som hørte dette, bragte det videre, saa det kom pastoren for øre. Tomas kom paa forhør, en mængde vidner, finner som bumænd,- provede alle, at de mente, finnen Tomas Sjursen kunde gjøre gand og sætte ondt i folk og fæ. Det var vel bekjendt, hvad der havde tildraget sig paa Strøm, Reinfjeld og den ulykke i fjeldet med Mons fins søn Ole og hans kreaturer, ulykker, som Tomas Sjursen havde bevirket ved sine kunster. Tomas benegtede at have bevirket disse ulykker, men han havde været paa de nævnte gaarde og havde sagt, at Anders Reinfjelds ko skulde blive frisk, men dette sagde han kun for at «formilde hans vrede». Hans kone Margrete erklærede, at hun ikke vidste eller havde hørt, at han befattede sig med «trolddoms konster». Retten med lagrettesmændene skjønte dog, at «hun ei turde sige Sandheden af frygt for sin mand». Missionær Schnitler sendte tingsvidnet til biskopen ledsaget af en klage over, at finnen Tomas ikke var bleven vedbørlig af- straffet. 1754 sendte biskopen sagen til miSsionskollegiet; biskopen bemærkede, at denne onde fin, som ikke var norsk borger, var kommen hid til landet for at hjælpe Vefsens finner i deres ondskab og overtro, som om de ikke selv var onde nok. Han foreslog, at finnen Tomas maa føres her ud af landet hen til Salten eller i det mindste blive sat i gabestok og pisket for at bortvende videre forargelser. Kollegiet tog sagen med ro og afæskede bispen nøiere besked om gandfinnen. I l755 skriver bispen: «Vistnok er finnens dumdristige trudsler i og for sig intet at agte, men han er dog frygtet af almuen, som holder ham for en gandfin, og selvfølgelig en plage for de omboende folk. Og da han ganske aabenlyst har udtalt at ville dræbe men- nesker ved trolddom og andre deslige sorte kunster, saa formener jeg, at Tomas Sjursen ikke bør undgaa sin velfortjente straf.» Imidlertid døde finnen Tomas Sjursen. Om præsten Jens Dreyer i Øksnes fortælles der, at han er bleven dræbt af gand af en tryllekyndig fin Anders Olsen.
