4I2 ’ NORDLANDS AMT. hvilket visselig ikke hænder’ sjelden, da det er vanskeligt at bevise.» Efter hvad Widmark antager (von Ditbm pag. 477), har fin- nerne ikke i noget stort nævneværdigt antal draget ned til den norske kyst før l594. Hermed stemmer, at alle navne langs kysten er norske,-selv de navne, som finnerne bruger ved kysten i Finmarken, er norske laanenavne, som er forfinsket (se Finmar- kens amts beskrivelse, bind II , pag. 415, efter Qvigstad, Lehnu)örter). At finnernes beitesmarker er blevne mindre i Sverige, og at dette er grunden til, at de har søgt til Norge tidligere, end det har været sædvane, og at de videre sender ind okserne først uden bevogtning istedetfor at komme samlet om sommeren, er oplyst af den svenske kongelige kommission i 1883. Den væsentligste aarsag til fjeldfinnernes trange kaar’i Sve- rige er efter de nævnte svenske kyndige forfattere den brug, som er gjort af Lappmarkerne, deres opdyrkning og tilgodegjørel- sen af skogene og malmforekomsterne, hvortil vel ogsaa kommer grændsespærringen mod Rusland «Agerbrug og fædrift kan ikke taale renavl ved siden af sig paa samme land om sommeren», skriver Wi(“klund om renerne i Sverige, og det samme gjælder i Norge, hvor de omhandlede landskal)er er tættere befolket end i Sverige, og hvor jordsmonet er meget bedre. Desto mærkeligere er det, at han vil have adgang til mod gammel sædvane at føre renerne ned til dalene iNorge i mai og først i juni, før den tid, da de egentlige fjeldbeiter, som finnerne skal udnytte, endnu har græs. Om flytfinnerne og deres stilling og færd i Norge har skog- inspektør Hagemam2 givet en fremstilling, hvoraf endel hidsættes forkortet: Som tillæg til grændsetraktaten mellem Norge og Sverige af 7de Oktober 1751 blev det bestemt, at finnerne kunde flytte med sine ren fra det ene rige til det andet. Dengang hørte Finland til Sverige, og vore norske fjeldfinner i Koutokeino og Karasjok eller, som det dengang hed, Afjuvarra beitede om vinteren sine ren paa Finlands rige mosemarker. Saa kom krigen 1809, og Finland blev afstaaet til Rusland. Derved blev Sverige afskaaret adgang til at Wopfylde sin del af grændSetraktaten af 7de Oktober l7Öl; thi Rusland vilde ikke anerkjende den officielt, om det end taaltes, at norske fjeldfinner efter gammel skik om vinteren flyttede over Finlands grændSer med sine ren. Først ved grændsespærringen af 1852 stængtes Finland for norske ren. Kommer de nu over grændsen, nedskydes hver lOde af flokken. Derved har Norge mistet enhver valuta for, at svenske ren om sommeren havner paa norske fjelde.
