Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/391

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


FINNER OG BENAv1.. 381 ret, hvorved Irgens-godset med herligheder endelig gik over til fri, privat eiendom. I en fortegnelse over godset af 1758 anfører Johan Hvid, at finneskatten, som i renteskriver 0lrogs opgave af 1744 er opført til 20 a 3O rdlr. aar1ig, er blevet «fortrøkt og ødelagt, saa at nu er ikkun nogle faa Familier tilovers, der kan betale i Skat omtrent 4 a 5 Rdlr. aarlig». I reluitionsskjødet af 25de mai 1761 opføres finneskatten over hele fogderiet som afhændet til Hvid. Fra ham er den gaaet over til familien Brodtkorb, i hvis eie den udelt har vær-et, indtil proprietær N. G. w. Brodtkorb, Tjøtta, overensstemmende med kjøbekontrakt af 1847, ved skjøde af 14de juli 1849, thing- læst 7de mai 1850, hjem1ede finneskatretten i Ve.fsen (nu Vefsen og Hatfjelddalen herreder) for en salgssum .af 60 spd. til den daværende almenningseier Fredrik Holst, fra hvem den atter sammen med almenningen i 1865 gik over til det engelske interessentskab «The North of Europe Land Company»s eie. Det heder vistnok i proprietær Brodtkorbs skjøde af 1849, at salgsgjensta-uden er de «fjeldstrækninger, der har været af- benyttet og beboede af fjeldfinner», og under denne form op- føres den ogsaa i de senere skjøder til de engelske kompanier Men disse «fjeldstrækninger» tilhørte allerede paa grundlag af almenningsskjødet af 1750 Fredrik Holst. Dette forhold er imid- lertid fordunklet derved, at indtægterne af den disse strækninger paa-heftede finnebrug ikke tilfaldt almenningseieren, men finneskat- eieren, der endog gjennem bygsel bortfæstede fjeldstrækningerne til finner. Derved fik det udseende af, at det var finneskateieren, som eiede «finnemarken», og omkring 1850 var denne opfatning af forholdet sikkerlig den herskende i Nordland. Seet fra dette synspunkt er det altsaa, at Fredrik Holst har foretaget disposi- tioner over de saakaldte finnestrækninger og oppebaaret de afgifter af finnerne, hvorom afskrift af hans jordebog fra 1847-64 vidner. Men denne opfatning er vistnok uholdbar. Det maa fastholdes, at det er efter erhvervelsen af finneskatrettigheden, at Fredrik Holst og senere de engelske kompanier disponerede strækningerne til brug for fjeldfinnerne. I Ranen er dette klart. Her har finneskatten ikke været paa almenningseierens haand. Almenningerne i Ranen har siden Peter Dass’s død været i Coldevinernes eie, indtil de i 1888 delvis solgtes til staten. Finneskatten har derimod tilhørt andre, for- nemmelig familien Brodtkorb, indtil Esaias Hansen Langfjeldsæter i 1873 kjøbte den af frøken Marie Brodtkorb for 55 spd. Esaias Hansens skjøde af 30te oktober, thinglæst 1ste december 1877, lyder paa «retten til indtægterne af finnerne i Mo thinglag», saa- ledes som denne ret var overdragersken hjemlet ved skjøde af