Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/39

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


3O NoH1)1.AN1)s AMT. fisk; en fembøring laster ikke mere end ca. 800 fisk, og den maa da gjøre to -vendinger Dette bliver et tungt dagsværk, men fisker man godt, finder man sig gjerne i slidet og slæbet. Hele formiddagen ligger baadene side om side i lange rader langs efter Lofotvæggen med mandskabet i ivrig virksomhed. I marts maaned, eller i den bedste tid for fisket, er havet i øst og vest, saa langt man kan øine, bedækket af baade. Baadmassen ligger ikke hu1ter til bulter, men i rækker, og de enkelte baade i en vis orden og afstand fra hinanden. 1 en fembøring med 6 mand sidder to af mandskabet og «andøver». Med en af de store aarer i hver haand søger de at holde baaden mod vinden, medens de øvrige fire haler garnene ind over en rul, «garnkorten», der staar paa ripen. Med garnene følger fisken, og ned gjennem sjøen, saa langt øiet kan naa, lyser det af de i garnlænken staaende flske. Derfor siges der, naar der ingen fisk er, at det er «svart». A Garnene med fisk, kavel og garnsten danner tilsidst som en høsaate i midten af baaden. Naar fisket er rigt, saa baadene har en fangst af fire til otte hundrede stykker, er de tilsidst saa lastede, at der kun er nogle tommer fra ripen til vandet; enkelte maa endog under- tiden sætte igjen en del af sine garn, da de ikke kan tage mere. Men saadant fiske gaar ikke saa ofte paa. Nogle baade danner en klynge, og det er de nheldige, hvis børnskap, d. v. s. garnIænkerne, er sammenviklede til en vase af garn, fisk, garnsten og tauge. De kan ligge time efter time for at greie redskaberne, uden„ at det lykkes at faa ind i baaden mere end en ringe del af den flere hundrede favne lange garn- lænke. Undertiden lykkes det at greie denne «avl» eller «vase», førend mørket falder paa, men ofte er der ingen anden udvei end at skjære den over og hale den ind stykke for stykke. De baade, der er færdige med inddragningen, «greier» sine garn, det vil sige, de tager fisken af, idet garnene trækkes læn- gere bag i baaden, kavl og garnsten lægges i en bestemt orden, saa alt er rede til nysætningen. Dette arbeide foregaar ude paa fjorden og tager adskillig tid. Ofte ligger de da og venter med at sætte garnene, fordi de gjerne vil have sine garn øverst. De, som sætter garnene først, faar nemlig sine garn under de andres, og har vanskelig for at faa sine garn trukket, før de andre har trukket sine, og de klappes derhos ned mod bunden, naar andres garn sættes over paa kryds og tvers. Trods paabud og regler kan det ikke undgaaes, at der kom- mer uorden i bedriften; den enes fiskeredskaber floker sig sam- men med den andens, der rives og skjæres istykker. Det kan hænde, at det under fisket bryder løs med en or- kanagtig nordvest1storm, som sætter havet i røg, og bølgerne fyger