Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/372

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

362 NoRD1.AN1)s AMT. Om vinteren brugte de finmud, kjoler af renskind med det lodne ud. De var ikke længere end andre kjoler og ligesom disse sammensyede nedenfor bæltet, med snevre ærmer og krave om halsen. Ogsaa paa mudderne havde de rigeste og fornemste kraven broderet med tin. Til mudder toges skindet af renkalve, hvis skind er sortest og vakrest om vinteren mod foraaret. Mand- folkenes bukser var af barket renskind eller andet skind og naaede saa langt ned, at de kunde bindes i skoene; de brugte ikke strømper. Skoene var af okselæder, thi renskind holder ikke saa godt ud vand. Vinterskoene var af skindet paa renens fødder, hvor haarene er smaa og tætte og derfor des bedre holder ud vind og kulde. De brugte ganske smaa huer, saadanne som bønderne i Norge mangesteds bruger og kalder kollhuer, enten af skind eller klæde. Kvindernes dragt var forskjellig fra mændenes i følgende: Deres undertrøier og kjoler rakk til midt paa tyklæggen, naar de var ombundne med bælte. De brugte mere og stærkere brodering end mændene, især paa brystkanten nedigjennem paa kjolerne og paa bælterne. Deres stadsklæder i brystet og deres bælter var sædvanlig Zirede med ringe, knapper, smaa p1ader og andet saadant af messing, tin, ja og selv hos de rigeste. Huer brugte de iblandt saadan som deres naboer de norske eller svenske, dog uden 1inned under. Men den dragt havde de og laant af dem. Deres egen dragt var en bred og rund hætte, som var flad oven- til og noget stiv med en kant under, som gik noget ned paa hovedet rundt om, dog var pladen bredere udover paa alle sider end kanten, saa ei meget ulig en bonett, og var sædvanlig af rødt eller blaat k1æde. Haaret hang nedunder i visse lokker, som var flettet eller bunden. Kvinderne brugte ikke renskindsmudder. Petter Dass beskriver deres dragt fra en lidt tidligere tid saaledes: Det Folk bruger og en besynderlig Dragt; Hvad Skik deres I-’a:dre har holdet i Agt, Hos (10I1D(’1l1 det aldrig forfalder; De aldrig bevilge forandret IIabit, Men Kjolene aabne i Bringene vi(lt, Med Bræmmer og Lister o1nsnoret: De l3uxer og Hoser har skaaret i ect, Ombunden om Knæer og Lænderne tæt, Med Ren-Kalvers Skind underforet; De slide Komager i Steden for Sko, Saa l-’ødderne være kan smidig at Sno, Det er kun en eniste Saale, Derover er syd med det t-yndesl:e Ski11d, Og Fo(len er s11oret behændig (lerind, Det tætteste læggen kan taale. Hos Kvinderne holdes Selv-Belter i Brug, ()mgj0r(lede dobbelt om I‘iI’ll(i(“I’ og Bllg, Det er deres llelligdags-Kl1c(ler.