Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/34

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F1S1(ER1EH. 25 der især holder sig paa sti-øget østover til Brettesnes, først reiser omkring kyndelsmesse. Torsken kommer ofte først til de vest- lige vær, til Balstad. Flere baadmandskaber, som skal «være i seil-lag», samles ofte paa en gaard for at vente paa bør, og i store flokke staar de paa hauger og knauser for at se, hvorledes veiret er udenfor. Bliver vinden god, saa er inden Ve time alle mand færdige. Dræggene hales, og seilene heises. Der kapseiles og kaproes. I stille veir gaar alle mand til aarerne og ror, men naar uveiret kommer, sidder hver mand aarvaagen paa sin post. For en del aar siden brugtes kun nord1andsbaade under ski-eifisket; garnbaaden, fembøringen, var den største. Nordlands- baaden er imidlertid ikke den overlegne .seiler, som man holdt den for at være. I rum vind eller paa halvt slør skyder en god raaseiler fart, men ved krydsning glider raaseileren straks agterud for en snedseiler. Raaseilet er derhos tungt at haandtere, det maa fires ned og heises for hver gang, man gaar baut. Skroget er for langt og smalt og laster for lidet, og baa- den trænger mange folk. Det er anført af fiskerne til nordlands- baadens fordel, at dens hvælv flyder saa høit, at det er let at bjerge sig paa det efter kantring, men-det er jo bedst at bruge en baad, der ikke saa let vender kjølen iveiret. Nogle har omrigget sine fembøringer og udstyret dem med gaffelseil, men dette har vist sig mindre hensigtsmæssig. Som garnbaad, og det er jo omtrent udelukkende som saadan, fem- børingen bruges, maa den afløses af mere fuldkomne baadformer. Mange bruger nu hardangerbaade og tildels ogsaa listerbaade, og de andre baadtyper fortrænger nordlandsbaaden, som senere om- talt. 0verhovedet holder Lofotfisket paa at undergaa betydelige forandringer med anvendelse af dæksbaade, motorskøiter og dampskibe med doryer. Styresmanden ombord kaldes høvedsmand. Til høVedsmand tages ikke ubetinget den ældste og mest erfarne ombord. Folk, der er over de 50 aar, ansees ikke længere for dygtige fiskere og heller ikke for dygtige høvedsmænd. Mandskabet vælger selv høvedsmand mellem sig og ved at træffe den rette. Ved valget tages intet hensyn til stand eller rigdom; det hænder at hnsbonden maa sidde i bagrummet, medens tjenestegutten styrer baaden. Høvedsmanden adlydes ubetinget Han er ogsaa en slags husbond i land. For sit hverv har han ingen sær- skilt løn. Under seiladsen reves paa den maade, at der «sættes en klo». En klo kaldes en ring eller løkke i kanten af et seil, der benyttes som fæstepunkt, naar seilet skal flyttes nedad i stærk vind. I Nordland siges: «setja ei klo», det vil sige at rykke seilet nedad og fæste det ved den klo, som er nærmest ved W l l E 1