Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FISKERIER. 15 Professor G. O. Sars mente, at skreien helt fra den 80de breddegrad Samler sig langs den undersjøiske barriere, der be- grændser det dybe, vestlige hav fra det forholdsvis grunde østhav. Den store styrtning mod verdenshavet, som gaar langs den norske kyst, og hvoraf Storeggen og Vesteraalseggen udgjør en del, fortsætter ikke langs den norske kyst, men den strækker sig bort imod Beeren Eiland og videre nordover til Spitsbergen og videre langs Spitsbergens kyst til den 80de breddegrad. -Der h1i:gdaJ1.ersJ)aå„en„J1hy “ en sammenhængende skraa- ning eller brun, havbrun, ikke havbro, hvilken overalt, hvor den “e“r’i1ndersøgt, viser sig at have betingelser for torskens trivsel, og som i det hele vrimler af fisk. Helt op til den 80de bredde- grad er drevet et rigt torskefiskeri af norske fangstfartøier. Denne torsk ved Spitsbergen lignede vor almindelige banktorsk, den var uden rogn og melke. Paafaldende var det derhos, at der blandt den mængde torsk, som fanges her, ikke fandtes yngre individer, smaagjed, der ellers er almindelig paa grundere vand der, hvor torskefiskeri foregaar. Det er de forplantningsdygtige individer af torsken, der tager veien til den omtalte barriere-ved vore kyster for at op- træde som skrei eller vintertorsk. Stimerne har en sikker vei- ledning til at finde frem til sine legepladse, idet eggen ligger som en slagen landevei ligefra Spitsbergens nordpynt og sydover forbi Beeren Eiland til Norge, som den netop træffer i høide med den langt ud i havet stikkende Lofotgruppe. Den havstrækning, hvorfra skreien Samler sig, maa have en meget betydelig udstrækning, naar det erindres, at der i Lofoten alene fiskes mange millioner stykker skrei; dette er kun en liden brøkdel af den mængde, som søger ind under kysten, og antallet af skrei i havet omkring Lofoten maa sikkerligen regnes i milli- arder. Torsken er vistnok en bundfisk, men den ernærer sig ogsaa af fri1svømmende dyr, baade af sild og lodde og an- den aate. Skreien søger i aarets første maaneder ikke alene ind til Lo- foten, men ogsaa til forskjellige andre steder ved kysten af Nord- land og det vestlige Norge; især ved Romsdals amt foregaar et særdeles betydeligt skreifiske paa denne tid, og talrig g-yder tor- sken paa banker udenfor Tromsø amt og op til Sørøen i Fin- marken. Naar skreien søger ind under kysten, følger den maaske skraaningerue i havbunden paa ca. 10O favne, undertiden paa et støn-e, undertiden paa et mindre dyb, men altid deslige skraa- ninger. Det viser sig nemlig, naar man trækker op medens for fiskepladsene i havet, at disse oftest ligger paa skraaninger fra 4O til 1l0 favne.