Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/229

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


HANDEL 0G SKlBSFART. 2I9 mærkeligste steder i Nordland; efterat den er anlagt, lyser en ny morgenrøde med haab om bedre kaar for disse egne. Hen- sigten er at drive Bergens handel direkte herfra. I den hensigt har nogle af de rigeste kjøbmænd iTrondhjem slaaet sig sammen, og man skulde neppe tvile paa, at deres forenede kræfter, ind- sigt, iver og driftighed vil føre til maalet. Hvad skulde vel ogsaa synes simplere og mere selvfølgeligt end dette? Fisken bliver fanget i Nordland og solgt i Spanien og Italien. Hvad skulde da være i veien for at spare møie, tid, penge og mennesker og saa sende fisken herfra til Spanien og Italien? Kun vanen.» Videre skriver von Bu(:h i 1807: «Endnu er vel Hundholmen ikke bleven en by, og regjeringen har heller ikke tilstaaet stedet en bys privilegier. Men hvor let lod det sig ikke gjøre, og hvor ønskeligt var det ikke, om Bergen kunde flyttes hele 6 grader længer mod nord. Men vil Bergen gaa tilgrunde ved dette? Vil den komme til at friste Pisas eller Visbys skjæbne? Neppe. Thi Bergen vil altid vedblive at være midtpunktet og sjæ1en i meget anselige og frugtbare egnes handels- rørelse, og paa grund af sin beliggenhed vil den aldrig ophøre at være et oplagssted i Norden. . Men Hundholmen har endnu langt igjen. Alt er der endnu i sin begyndelse og nyt. Veien herfra til Barcelona er endnu ikke jevnet, skjønt man allerede har forsøgt den i 2 aar med flere skibe, og fiskerne er endnu ikke blevet overbevist om, at de kunde opnaa alle en bergensreises fordele uden at sætte til tid, formue og helse i Bergen. Fred paa havet, mod og udhol- denhed iland, og den nordlandske by vil kanske staa der om faa aar.» ’ Eierne af dette nye handelsetablissement paa Hundholmen eller Bodø, handelshuset Alexander Frie(llieb (fi Co. (Lysholm), synes imidlertid ikke at have havt evne til at fylde sin opgave. Biskop Krogh klager over det i sine beretninger om visitats- reiser i 1806 og 1807. Han siger, at der var anskaffet slupper og folk til hvalfangst, men der blev intet gjort ved den sag. Paa Hundholmen var opført store vaaningshuse og pakboder, men kornvarerne var paa faktoriet ofte dyrere end hos mangen gjæst- giver. Fiskevarerne blev ikke høiere betalt. Brændevin ud- skjænkedes i ski1lingsmaal. Faktoriet, der havde endel mindre handelssteder under sig, betegnes af biskopen som et høist glim- rende gjæstgiversted. Udskibning til markedspladserne gik lang- somt. Paa gaarden Seivaag paa søndre side af Saltenfjord gjorde faktoriet et anlæg til et sildetrankogeri. Bygninger blev opforte, men sildefiskeriet slog ikke ind, og nordlæ11dingerne mente, at det var en retfærdig Guds hevn, fordi man vilde anvende sild til dette brug.