214 NORDLANDS AMT. for spansk Viin, Straalsund- og Wismar-Øll for Rostocker-Øll, noget Meel og Malt, item Klæde, som var maaled med korte Alen, hvilket de dog for fuldkommen Maal maatte antage, og var det i den Henseende at de stedse geraadede meer og meer i Gield, eftersom deres medbragte Vahre ikke kunne balancere mod de Contorske, som under saa prægtige Titler bleve dem saalte. Ingen Nordfar giorde derfor nogen Reyse uden at formeere sin Gield derved, og at forøge Kiøbmandens Hoved-Bog med en nye Re- stance. Ja deres Gield er Tiid efter anden saaledes tilvoxen, at de med deres hele Egendom ikke have kunnet betale den 4de Pa1:t deraf, man saae den undertiden stige til 5000O Voger Fisk. Formedelst denne daglige tilvoxende Gield have Nor-dfarerne været ligesom de Contorskes Vornede, saa at de ikke alleene have været tvungne til at handle med dem alleene, men endogsaa at lade sig nøye med hvad Vahrer de vilde unde dem, og hvad Navn og hvilken Priis de vilde sætte derpaa. Hertil hialp ikke lidet Nordfarernes store Vanitet, hvilke vilde have alt hvad lekkert og kostbart de saae for Øyene, uden at agte hvad det skulde koste.» Petter Da-ss, der selv havde jægtebrug med handel, skildrer, hvorledes det gik for sig i det 18de aarhundrede, og han skaaner hverken fiskerne, handelsmændene eller kjøbmændene. Han skildrer, hvorledes de forgjældede bønder eller fiskere kom til ham og bad om udredning, det vil sige udstyr, udrust- ning til fiske, «utreidsla»: Foruden alt dette de Skyldmænder kom Med krumpede Tarn1e. med indsvunden Vom. Og deres Udredning de kræver. I)e larmed og gjorde saamegen Uskjel: Skaf os vor Udredning, vi svælter ibjel, Thi Tiderne gjøres os snæverl Og kan vi vor Bør-sel hos dig ikke faa, Da mødes vi hen til en anden at gaa Og alt det, vi eier, pantSætte; Anlangende Skylden, vi bundet har paa, Da vid, at den faar paa I-lestantsen at staa, Hvorefter du har dig at rette! Hvad var her at gjøre: vi sang eller spraug, Vi maatte dem skaffe; vi gad deres Trang Og ynkelig Jammer ei høre. Saa blev dem Ieveret en temmelig Del Af Kom og af Gryn og af Rug og af Mel Og Hampen at lægge til Snøre, Uagtet de før i Skyldbøgerne stod 0pskreven saa høit, at de aldrig var god “ Den tiende Del at betale-. De tænker som andre Bedragere meet: Lad Skuffel og Spade betale den Rest, Og Udgangen Tiden befale
