FISKERlER. I 3 ligesom en hel verden af finere, plantelignende dyr (polyZoer og hydroider) har opslaaet sin bolig paa de uddøde og fra sin or- ganiske barksubstans befriede grene og stammer af disse svampe. Paa de aabne pletter mellem svampskogene kryber om prægtig purpnrrøde sjøstjerner (astropecten) og langarmede slangestjerner (ophiurer) samt talløse annelider af forskjellige slags, og rundt omkring sværmer forskjelligartede krebsdyr: langhalede, piggede dekapoder (craugon), fint byggede musider (erythrops parerythrops psevdomma), masser af amphipoder (anonyx) og roende isopoder (mumiopsider). Over alle rager lig høie mastetræer i en kratskog de kjæmpemæssige umbellularier med sine ranke stammer og elegant bøiede, med fryndsede polyper besatte kroner. Ned til disse store dyb trænger rigtignok ikke dagens lys, men til ve- derlag tilveiebringes af dyrene selv en pragtfuld illumination af det hele, idet de saagodtsom alle er stærkt fosforiserende eller har den evne at frembringe fra sit legeme et intensivt, snart blaaligt, snart grønligt, snart rødligt 1ys. Saa ofte bundskraben eller trawl-nettet naaede ned i denne region, som efter den utvivlsomt mest iøinefaldende og karak- teristiske dyreform kan benævnes umbellulariernes region, er- holdtes et rigt Zoologisk udbytte, og dagen var i virkeligheden i de allerfleste tilfælde desværre kun altfor knap til at faa til- strækkelig undersøgt og konserveret alle disse fra dybet ophen- tede skatte. Høiere op paa 200-100 favnes dyb og i en af- stand fra kysten af fra 10 indtil 2O mil begynder den vidt ud- strakte barriere, der ligesom danner det fundament, hvorpaa vort land hviler, og hvorved det saakaldte ishavsdyb afstænges fra samme. Denne barriere tager gjerne sin begyndelse med haar-d, stenet bnnd, og vore skrabninger var derfor her forbundne med store Vanskeligheden Talrige rullestene, hvis glat tilrundede form og afslebne kanter tydelig nok viser, at de engang i tiden har været underkastede isens mægtige virkninger, ligger her strøede om paa den tildels meget ujevne, af fast berg bestaaende bund og hindrer bundskrabens gang eller tilstopper dens munding, saa at i de fleste tilfælde kun ufuldstændige prøver af den her levende dyreverden kunde erholdes. Faunaen har allerede her forandret karakter og ligner mere den ved vore kyster sædvan- lige; men det synes at være en regel, at den netop paa dette punkt, ved kanten af barrieren, er betydelig rigere end længere indenfor, noget, der igjen staar i bedre Overensstemmelse med den fra gammel tid bekjendte store fiskerigdom paa disse steder.» Af havets beboere skal her endelig nævnes den af G. O. Sars fundne og af M. Sars beSkrevne Lofotsjøstjerne, rhizoCrinus ZO.fOtBVI3í‘S’, ei alene fordi den først er funden ved Lofoten paa
