FISKERIER. 9 vand, nogle ynder en høiere varmegrad, andre et koldere hav, og det ferske vand har andre fiske end det salte hav. Det stor-e, dybe bækken i den midtre del af det norske Nordhav har dybder paa indtil 2000 favne og er over den største del over I 0O0 favne dybt. Den store vandmasse i Nordhavets midtre del har en ensformet beskaffenhed. Fra dyb- der paa 500-160O favne er sommer som vinter den samme saltholdighed og den samme temperatur, nemlig omkring 3.49 pct. saltholdighed og en temperatur mellem + 1.0Ó og + 1.2C. Nordhavets kolde bundvand stammer fra det store omraade mellem Jan Mayen og Spitsbergen, hvor vandet har samme saltho1dighed og temperatur. Her er paa de store dyb i det kolde vand fiske, som tildels ingen norske navne bar, da fiskerne ikke har seet dem. Det er nogle ulkeflske, videre baien, haakjær- ringen og rokken. Nordhavets store dybder bar temmelig stillestaaende vand- masser, men de øvre vandlag til 500-6OO faVnes dybde har veksling og bevægelse. Her er mere forskjelligartede livsbetin- gelser, og aarstidernes forandringer gjør sig gjældende. Skraaningen af Nordhavets kystbanker ned imod Nordhavs- dybet med dybder fra 10O til ca. 300 favne strækker sig fra Spitsbergen og Island indtil Nordsjøen, og de norske kystbanker ned til Romsda1sbanken er en del af denne skraaning. I dybder mellem 100 og 3OO favne er der store svingnin- ger, temperaturer fra + 1.50 til 8C, og dette har sandsynlig- vis stor indflydelse paa fiskenes vertikale vandringer langs skraa- ningen, og det saa meget mere som der ogsaa er variationer i saltholdighed og strømningen Fiskene paa dybet fra 100-300 favne tilhører overalt de samme arter paa den hele strækning langs kysten. De vigtigste flske paa dette dyb er: Langen (molva molva), brosme (brosmius bros-me), irød.flsken (sebastes marim1s), torsken gadus Calla- riasj, kveiten (hippoglossus vulgarisj, havkat, steinbiten (anarriChas mi- mr og latij’rons), rokker (især raja bafis og lintea), sjeldnere er større hyser (gadus æglejinus). Disse arter optræder i størst mængde i omraadets øvre dele. Dybere og vistnok nær grændsen for det kolde vand kommer til disse fiske ogsaa: Blaalangen (molva byrkelange), svartkveiten (hippoglossus hippoglosso‘idos), lang- s(ierterne (især maCrurus fabri(“ii), guldlaks (argentina silus) og den arkt12ske hai, haakjæPringen (9ommZosus mi(“rorephalus). Blandt rundfiskene er langen den fisk, som om sommeren fanges mest paa strækningen om Lofot- og Vesteraalsbankerne, medens særlig om sommeren torsken er sjelden. Længere mod nord, f. eks. i Barentshavet og paa strækningen fra Færøerne til
