Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/14

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FlSKERlER. 5 alderen beskjæftigede folks fantasi i Nordland, thi foruden rens- dyr og en bjørn er her ogsaa en fisk, vistnok en kveite, ind- ridset paa fje1det. Det er en selvsagt ting, at fiskeri er saa gammelt i Nordland som befolkningen, og at fiskeriet tidlig har været af vigtighed og indbringende, fremgaar deraf, at der boede mægtige folk i Nordland saa langt tilbage, som vor historie rækker. Om skreifiske og loddefiske og om sildefiske, fangst af sæl og indsamling af æg berettes fra Harald Haarfagres tid. Det heder om Torolv Kveldulvsson, der boede paa Sandnes i Helgeland i det 9de aarhundrede, at han lod sine folk drive torskefiske i Vaagan og ligesaa sildefiske. Der berettes i Egils saga: «Hafði menn siua i sildveri og sva i skreiðfiski. Selver váru ok nog ok eggver.» (Han havde sine folk i sildefjorde og paa skreifiske. Der var ogsaa nok sælvær og ægvær). Videre heder det et andet sted i samme saga om ham: «Hann hafði þá menn i skreiðfiski i Vá.gum, en sumai sildfiski.» (Han havde da folk paa skreifiske i Vaa-gan og paa sildefiske). Torolv kom som Harald Haarfagres hirdmand og ved sit venskab til den helgelandske høvding, Baard Brynjolfssøn til Torgar (det nuværende Torget), i besiddelse baade af Torget og gaarden Sandnes paa Alstenøen. Han boede snart paa den ene og snart paa den anden af disse gaarde. Lofoten var efter dette allerede paa den tid søgt af folk, som boede langt sydlig paa He1geland, saa der har vistnok ogsaa den tid været folksomt paa fiskeværene i Lofoten. Torolv sendte selv varer fra Helgeland til England, solgte dem der og hentede hjem, hvad han trængte; det heder nemlig i Egils saga, at han udrustede et prægtigt skib, som blev ladet med skrei, huder og skindvarer, og hans betroede mand, Torgils Gjallande seilede med skibet til England, hvor man «fik god handel og ladede skibet med hvede, honning, vin og klæde». Torolv havde i vinteren 874-75 indkrævet finneskatten, og samtidig havde han folk paa skreifiske i Vaagan. Den ladning, som Torgils Gjallande førte med sig til England den følgende sommer (875), har rimeligvis været finnevarer fra Torolvs vinter- reise samt tørfisk. Hvorledes Torolvs folk drev fisket og tilvirkede fangsten, siger sig næsten selv. Baadone har vistnok været nordlands- baade, som er en urgammel type, liner og garn brugtes ikke til torskefiske, saa der har neppe været fisket med andet end dybs- agn, og fisken blev tørret til tørfisk, som kaldtes skörp skreið (tø1-ret torsk). Saltning af torsk kom først i brug i det 15de aarhundrede, og tilvirkningen af k1ipfisk er endnu et par aar- hundrede yngre.