I00 NORDLANDS AMT. med ile og høie og oftest sættes ogsaa en midtile. Naar linen er sat, holder doryerne fast i ilen, til dampskibet kommer og henter dem, og de heises ombord. Naar linen igjen skal trækkes, tager hver fat paa sin 1ine, og den bliver trukket over en rul tæt ved stævnen, og hver fisk kleppes ind, løsnes af krogen med kleppen og kastes i midt- rummet. Naar trækningen er færdig, kommer dampskibet hen til do- ryen, fisken vippes over rækken, kastes ned i rummet og sælges i havnen til opkjøbere. Dæksbaade og motorfartøier har 2-3 doryer med 6--8 mand og bruger fra 400()-8000 kroge i sætningen. Der er i Nordlaud, efter meddelelse fra fiskeridjrektør Hjort, 135 større dæksbaade og Skøiter (over 40 fod) og 432 mindre (under 4O fod); af dækkede motorfartøier er der 34 og af damp- fiskefartøier 13. Landets samlede antal dæksfartøier udgjorde 2333 smaa, 1393 store, 636 motorbaade og 175 dampfiskefartøier. Disse tal er fra 1ste januar 1907. De ovennævnte far-tøier i Nordland er fordelt saaledes paa herredeme, som tabellen side 99 viser, og tillige er paa denne tabel angivet antal af druknede fra Nordland og i Nordland. Af amtets i bygderne tilstedeværende folkemængde i 1900, ialt 14416O, angives 4O 227 at leve af fiskeri. Af disse igjen var 1448l selvstændig erhvervende fiskere over 15 aar. Der druknede i aarene 1895 til 1904 i Nordlands bygder 540 mand eller 54.0 gjennemsnitlig aarlig, hvilket fordelt paa 10000 fiskere giver aarlig 37. Aarlig drukner i Norge i gjennemsnit 183.3 mennesker. Antallet af druknede i Nordland udgjør 30 pct. af samtlige druknede i landet, saa i forhold til landets folkemængde drukner der i Nordland mange. TilVlI’l(11i11g. Naar fiskerne under skreifisket kommer ind fra fiskehavet til været, maa kjøbefartøierne akkordere med hver baad. Det sker hver dag, naar det er sjøveir. Der er dog en hel del, som slet ikke spørger efter prisen, men leverer sin fisk til dagens pris. Fiskeren sløier den og kaster den selv op, sløiet uden hoved. Leveren og rognen sælger de til de høistbydende. Hovederne ti11ges bort efter en vis pris for vinteren. Rognen salter fiskerne i Vestlofoten selv i tønder eller binger; endel fiskere i ØStlofoten sælger sin rogn til opkjøbere eller til fartøier.
