752 NoRnI.ANns Am“. Senere har grindhvalen af og til været seet ude i Ands- fjorden, men har hverken været jaget eller fanget. Før 1867 foregik ingen nævneværdig fangst, uagtet grind- hvalen oftere var seet opunder land Dette havde sin grund i, at indvaanerne var ubekjendte med maaden, hvorpaa dette dyr jages, f. eks. paa Færøerne. Grindhvalerne fanges nemlig paa den maade, at de jages paa land som en saueflok, og ynkelig myrdes. Ved gaarden Nesland paa Flakstadøens sydspids er en bugt, i hvilken før hval hyppig kom ind og fangedes. Nordlændingen har i ældre tid efter Peder Dass ikke drevet hvalfangst, thi han siger: “Men aldrig vor nordlandske Bonde saa klog, At dig for-ulemped hans Spyd eller Krog, Han vidste dig aldrig at fange.» Huggvagnen, staurhym21ing, spækhugge1-en har ofte været seet i Vestjjorden paa jagt efter de her ofte forekommende sildehvaler. Den angrebne hval gjør de mest fortvivlede anstrængelser for at blive kvit sine forfølgere og springer ofte flere alen ud af vandet, i hvilket tilfælde man -har seet ofte flere hugvagner hænge fast ved den, eller andre med lynets hastighed springe over den paa l(ryds og tvers. - Det hænder, at døde hvaler driver til land, saaledes som S(=hønnebøl beretter allerede fra 1591: «Det skeer vel tiidt og ofte, at man finder her døde qvale, ja næsten hvert aar findes en eller toe døde qvaler udi en liden vig, som kaldes Nestlands kielle, og mange menisker ere udi den mening, at disse qvale skulle sprenge sig udi denne stride, gromme og forferdelige strøm.» Ovenfor er angivet de pattedyr, paa hvilke der drives eller har været drevet jagt. En hel del hvirveldyr, som f. eks. flere -flaggermusarter, pind- svinet, glenten, musvaagen, dobbelttrosten, nøddevækken, hær-jugIen, natte- ravnen, skog(luen o.s.v. tilhører kun den sydøstlige del af landet eller naar ialfald ikke op til det trondhjemske. Andre, som græn- lingen, saagjøken, nøddekraakere, solsorten, flere meisearter, vagtele1ɔ o.s.v. naar op til Trondhjemsfjorden, medens atter endel dyr naar op til egnen mellem Ranen og Saltenfjord, og her er grændsen for deres nordlige udbredelse i vort land omkring polarcirkelen. Der er ogsaa et stort antal arter af fugle, som i Nordlands amt naar sin nordgrændse. Af andre rovdyr end de ovenfor nævnte er der i Nordland: Snem-usen eller kvitkatten, snjomus (mustela nivalis) er ikke talrig; dette lille rovdyr følger 1emænen.
