vAÐ1(STI.1vET. 675 der ogsaa meget af, ligesaa .fuglevikke, uýødurt, ham-leblom.st, blaa- klokker og rø(lknap. En meget almindelig plante her er høimol- syren (rumex domesti(us), den er flekkevis næsten eneraadende i vegetationen. Her og der vokser ogsaa den røde pragtstjerne, engekall (rhinanthusj og den fio1ettte, vaniljeduftende løvlistel (saussu- rea alpina), den stolte hvidbladtistel (Cir.s“ium heterophyllum), hvis lange, smale, dybt tandede blade er sølvglindsende paa undersiden. Almindelig er fremdeles foruden andre græsarter det stivt oprette græs Palmagrostis striCfa, og her og der har ogsaa marehalmen (blymus arenarius) forvildet sig ind i engen fra den nærliggende strand. Engene afbrydes paa sine steder af tørre bakker, hvor kun et tyndt jordlag dækker klippebunden; her afløses den ellers raadende engvegetation af andre plantearter, væsentlig de samme Som ovenfor er nævnt for klipperne ved stranden. Ser man engene fra et lidt ophøiet punkt, ser det ud som om gyldne baand er trukket gjennem dem; dette er de smaa bækkefars plantedække, væsentlig bestaaende af sOløihovens rige blomster- mængder og saftige blade. Her skal ogsaa nævnes endel planter fra enge i nærheden af Mosjøen. Her vokser thimothei og rødkløver, den sidste med meget store blomsterhoveder og en dybere blomsterfarve, end man er vant til at se i sydligere trakter. Ogsaa hvidklø1;eren er almin- delig, og videre skogstorkeneb, .fuglevikke, hvidbladtistel, karve. hunde- kjeks, sølvbzmke, smyleb1mke (ai-ra fleaCuosa), agrostis-arter, engrap (poa praten.sWis), syre, mjødurt, mai-ikaabe, den gule fla(lb(elg (lathyrus pratensis), soløihov, humleblomst, blaaklokker, engsoløie, engekall, hvid- maure og især i fordybninger tyrhjelm. En almindelig plante her er ogsaa listera ovata, en orkidó med grønlige blomster i et langt, aabent aks og med to store, brede blade i samme høide paa stængelen. Endnu kan nævnes prunelle, harerug, baldrian, græsarten Cala- magrostis striCta og det vellugtende gulaks (anthoxanthum odoratumj. Denne eng viser, hvorledes i disse nordlige trakter typiske engplanter kan blandes op med planter fra andre lokaliteter. Der er saaledes f. eks. flere af de nævnte arter, som egentlig til- hører liernes urteselskab. Paa fugtige enge, næsten udelukkende paa øerne, vokser den rødblomstrede, vakre hanekam (ly(Ðhnis .flos Cu(:uli), der har sin nord- grændse i Europa inden amtet, nemlig ved Andenes. Hanekam er ogsaa en af de planter, Som i Nordland er usædvanlig frodig; saaledes kan den i Vesteraalen naa en høide af over 8O cm., og kronbladenes længde er ofte mere end 3 cm., hvilke maal vistnok neppe vil kunne træffes i sydligere egne. Kun paa Vega og Rødø vokser jor(lnø(lden (brmium fle.Buosum), en plante, som er almindelig paa engene i landets sydlige kyst C
