524 NORDLANDS AMT. skaaret, eller om der ved lov eller sædvane er sat skranker for den. Kongen eller Staten har sandsynligvis eiet alle landets al- menninger, ogsaa Haalogalands. Det er midlertid sagt, at kon- gen frivillig skal have skjænket sin eiendomsret til almennin- gerne i Haalogaland til indbyggerne ved en retterbod, som Mag- nus Barfods sønner, Sigurd, Eystein og Olav, udstedte i begyn- delsen af det 12te aarhundrede. I et tillæg til den ældre Fro- stathingslov (Frl. XVI, 2) heder det: «De (kongerne) har ogsaa givet haaleygerne alle almenninger saadan, som de havde dem i Hellig Olavs dage, baade de ytre (ɔ: tilhavs) og de øvre (ɔ: til- fjeldS), mod syd og mod nord.» Det ser her unegtelig ud, som om retterboden giver de Haalogalandske almenninger til haaley- gerne til eie. Det sees imidlertid, at haaleygerne kun med et vist forbe- hold faar almenningen: de skal have den «saadan som de havde den i Hellig Olavs dage»; eller de skal have den med saa stor ret, som Hellig Olavs lov hjemler; men efter denne lov er kongen eier af almenningen, og indbyggerne har kun brugsret i samme. Almenningeme ligger efter retterboden dels tilhavs eller ved kysten («hit ytra») og dels tilfjelds («hit ǫfra»), og omfatter det, som ikke er privat eiendom, ogsaa land ved kysten ved fiske- værene. Retterboden for Haalogaland bestemmer: «Denne retterbod har kongerne givet alle haaleyger: det er (fritagelse for) alle fiskegaver baade af alle nes og af alle fiskepladse, med und- tagelse af, at man har givet kongen 5 fiske, som hver mand, der ror fiske i Vaagan, (fremdeles) skal yde.» Denne afgift til kongen af 5 fiske, der skal erlægges af hver, som har ror fra Vaagan, er den af Harald Haarfagre indførte landvarða, en afgift, der skulde betales jorddrotten af hver fisker, som havde ror fra hans grund, og som følgelig tilfaldt kronen, hvor roren skede fra dens eiendom. Som almindeligt skattebud er denne bestemmelse ophævet af Haakon den gode, da han gav bønderne odelen igjen; men landvardeu vedblev at være en jord- drotlig rettighed, som kronen vedblev at oppebære blandt andet for ror fra de almindelige fiskevær. Thi disse ansees som almen- ninger og tilhørte overalt i Nordland kongen, til hvem fiskerne erlagde grundfrelse“ for sine der opførte rorboder og ligesaa de der bosiddende «væremænd» for sine huse. Paa retterbodens tid synes alene Vaagan at have spillet nogen rolle som almindeligt fiskevær. Kongen ansaa sig dengang som eier af Vaagan, da han oppebar landvarde for ror derfra; i det 17de og 18de aarhun- dredes fogedregnskaber er der vidnesbyrd om kongens eiendomsret til dette fiskevær. Naar han forbeholder sig selv eiendomsretten til
