36 NORDLANDS AM’I’. (eller fartøier med 30 sæder); saa heder det, at syv af skibene skal være fra den søndre halvdel og seks i den nordre. I et testamente af kong Magnus Haakonssøn af 1ste februar l277 an- gives skibredernes antal i Há.logaland til 13, hvilket stemmer med Gulathingsloven, kun at der synes at være indskudt, maaske senere, en bestemmelse om skibet med 3O sæder. Der har efter dette været 7 skibreder i den søndre del og 6 i den nordre. Tre af dem er kjendt ved navn, Lófótar, Rauð- eyjar og Vága skipreiðor. Skibrederne i den nordlige halvdel har efter P. A. MMI?(hl vistnok været Vestráls skipreiöa, .4ndarness, þrándarness, L(íj’ótar, Vága og Steigar. I den sydlige halvdel skulde de være Salj“ta skipreiða, Rauðeyjar, Mjǫln, Raðundar, þjöttu, Vefm2s og Sæj“narim1ar skipreiða. Há1ogaland inddeltes i þrándarness sýsla, den nordligste del, hvor þr(indarnes (Trondenes) var det fornemste sted; Andamess sýsla (Andenes), Yljis sýsla eller Vesteraalen, benævnt efter Ylji, nu Ulvøen, Hadseløen; Steigar sýsla, Lødingen, 0foten, Hammerø og Steigen præstegjeld, benævnt efter Steig, nu Steigen; Löj’ötar sýsla, nu Lofóten; Boðinjar sýsla eller Folden, Salten, Beieren, Gildeskaal og Rødø, benævnt efter Boðin, nu Bodin; Zîílastarhaugs- sýsla, benævnt efter xllastarhaugr, nu Alstahaug, den indbefattede den sydligste del. Skibredethingene fik efterhaanden betydning som laveste instans, idet de blev anerkjendt som domstole iHaakon Haakons- søns tid. . I den senere middelalder falder syslerne sammen med skib- redein(ldelingen i den nordlige halvdel; Lofoten og Vaagan skib- rede var dog efter Munch slaaet sammen til LÖfótar sýsla. Fra 1321 og sandsynligvis tidligere var der en egen lagmand paa Hálogaland, som boede paa Steigen. Maaske har denne gaard allerede i det l3de aarhundrede været lagmandens og lag- thingets sæde. Hálogaland, ligesom Jemteland og Herjedalen. regnedes ikke under noget af de 5 store lagthing, som Frostuþingslǫg, Gula- tl1ingslǫg, men havde thing for sig selv, skjønt deres lovgivning nærmest synes at have været Frostathingets. En gammel inddeling i Nordland er i j)erdinger, jjörðungar, egentlig et omraade, som før har udgjort en fjerdedel af et større omraade Dette er en inddeling, som ikke er ukjendt ellers i Norge, men den er mest benyttet i Nordland, og benævnelsen benyttes tildels endnu. Fjerdingen, gamrnelnorsk jj(irðuugr, er en gammel landsinddeling i Norge ligesom þrið-jungr, settungr, (ittungr. Fjórðung nævnes i Gulathingsloven og er her en fjerdedel af et fylke, men i Nordland er en fjerding meget mindre. I
