Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/446

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

vASI)RAG. 43 3 længde af omtrent 35 km., men hvis dens bielv Lønsaaen regnes med, bliver vasdragets længde 75 km. Her skal først omtales den egentlige Saltdalselv fra Storjord til Rognan. Der er ingen fos i elven nedenfor Storjord, saa den kan befares med flaader, og de baade og fartøier, “som bygges, føres ned til havet paa elven i flom. Medens elven ved Storjord, omtrent 35 km. fra udløbet, ligger, som berørt, 100 m. o. h., ligger den ved Storalmenning 28 m. o. h., saa at faldet i den midtre del er mindre end i den øvre del. 12 km. ovenfor mun- dingen, lidt søndenfor Nes, er elvens høide over havet 14 m. Sa1tdalsie1-x:eJ;gj J-nar meget forskjellig vandstand. Senhøstes eller tidlig om vaaren kan man næsten tørskoet hoppe over mel- lem stenene paa steder, hvor der i flomtiden gaar stryk. Selv midtvinters er elven lunefuld. I regelen kan man kjøre isen nogle maaneder, men saa kan der indtræffe pludseligt og voldsomt tøveir med regnbyger fra sydvest, og da hænder det, at elven «skreer». Vandet af den smeltede sne og de opsvulmede smaabække gaar over isen, bryder denne op, og elven fører saa ismasserne ned gjennem dalen. Der høres dumpe, tordenlignende brag, og store, løste flak farer nedover og tørner sammen i aamotet mellem J1inkerdalselven og Lønselven under en øredøvende larm. Isstykkerne taamer sig op i høiden, medens elven stiger, saa den i kort tid bliver 4 a 5 alen over den tidligere vandstand. Tømmer og løsrevne stammer og rødder tumler afsted for at standses, knuses og sammenhobes i elvemødet. Ogsaa om sommeren, naar storflommen kommer, kan elven vokse pludselig, især naar varmen kommer hurtig, medens der endnu er meget sne tilfjelds. Pinsedagen 1877 indtraf den største flom, man i mands minde har havt. De foregaaende dage var det rigtigt sommerveir, som smeltede sneen tilfjelds og bragte elven op til almindelig flomstand. Saa indtraf pinseaften østen- vind med voldsomme regnskyl, og elven, som allerede før var stor, strømmede over grændserne og gik som en graabrun dyndstrøm med skumtopper ned gjennem dalen over moer og holmer. Træer og rødder med tømmer og løsrevne baade førtes ud i fjorden. Stor skade anrettedes ned gjennem bygden, hvor veiene tildels stod under vand. Junkerdalen blev som en eneste sjø; Solvaagbækken rullede grus og sten, og skredene larme(le i Baadfjeld. Beboerne i Junker- dalen havde rømmet husene og tilbragte natten paa Rødbergvolden. I Solvaagli maatte de flytte ud; fjøset stod under vand, saa kreaturerne maatte bindes ude. Solvaagbækken standsede nogle øieblikke, idet et mægtigt snesk1-ed fra Solvaagtind havde fyldt hele dalen og stængt dens leie. Vandet trængte sig igjennem, først i en liden rende, men sprængte saa hele snemassen, som 28 - Nordlands amt I.