VASDRAG. 387 . Simskare1ven fortsætter mod nordøst gjennem Tiplingvøtn, vestre 2.1 km.2, 683 m. o. h.; østre 1.5 km.2, 671 m. o. h. Disse er omgivet af flade„ myrlændte bredder, og der er endel birkeskog. Elven kaldes her Tiplingelven, og dette navn hænger vel sammen med fippa, dryppe lidt, rinde, tipla, dryppe. l0mtrent 7 km. nedenfor Østre Tiplingvatn optages fra øst Harva“sbækken. der ved grændserøs no. 207 kommer ind fra Sverige.] Elven bøier saa nordvestover og senere nordover gjennem Susendalen, hvor den kaldes Susenel:.-en eller Susna. Navnet Susna er mulig en afledning af susa, brugt om susende lyd. [Fra Susenfjeldet, der ligger nordenfor Tiplingvøtn, optages flere tilløb, hvoraf Kraakvasb(Pkken fra Kraakvafn, 0.52 km.9, 896 m. o. h., er den største TL’(’)’6’ZL’(?Yl, ti km. lang, kommer fra Ccvlarsfjeldet og falder ud ca. 2 km. ovenfor Hundelven. ]’I2lYl(ZBl‘I)(’Vl, 6 km. lang, kommer fra de smaa Öevlarsvøtn, l O0O m. o. h., paa nordsiden af (Êevlarsfjeldet og optages et kort stykke ovenfor i Tiplingvatn. S-imleelven eller Rotnonjokka. ll km. lang, dannes af flere til- løb fra Reinfjeldene, 1225 m., og løber ud i Tiplingelven midtveis mellem Vestre og Østre Tiplingvatn. Drakon(*lvcn, ti km. lang, kommer søndenfra Rapestinden, l302 m., og optages ca. 3 km. nedenfor Tiplingvatn. Skibækk(?n, 8 km. lang, kommer fra endel smaavande straks nordenfor grændserøs no. 206, Fremstðokrøs, og gaar nordover ud i Tiplingelven.] Øverst i Suscndalen kommer Susenelven fra et gneis- og granitland ind paa et omraade, der bestaar af milde skife1-e. Gjennem Susendalen er forholdsvis jevnt løb, kun paa enkelte steder er mindre fosser„ som Tyvbrofbssen, KroZx;fbssen. Vallij’o-S-sen, Sæfer- “fbssm, Trangbergfossm. Finsprangjbssen, Mih-kel.§y’ord“fossen. Ved et par af disse fosser, som ved TyvbrofoSsen, straks ovenfor foreniu- gen med Harvasbækken, samt ved Trangbergfossen og Finsprang- fossen, omtrent midt nede i Susendalen, ligger elveleiet trangt mellem fjeldsider, men oftest er bredderne vakre og tilgjænge- lige. Der er en spredt bebyggelse i Susendalen, og paa flere steder gaar der dyrket mark ned til elven. Der er skog langs hele vaSdraget, og tømmer er mærket til ca. 4() km. ovenfor Hatfjelddalen. Elven kan befares med baad fra Sæterfossen til gaarden Ivarrud samt fra Finsprangfosse11 til MikkelsjordfoSsen. Paa mange steder, hvor der er lidet fald, ører elven op og dan- ner lange sandodder, som f. eks. mellem Ivarr11(l og Svenskvold. [Susenelven optager flere bække og mindre elve fra Borge- fjeld paa vestsiden af Susendalen, saaledeS:
